Javascript must be enabled in your browser to use this page.
Please enable Javascript under your Tools menu in your browser.
Once javascript is enabled Click here to go back to Akvarieplanter.dk

Choose Your Language!

Logind

Hjem
Trin-for-trin nanoakvarium Udskriv E-mail
Nanoakvarier med planter er blevet meget populære.
De kan sættes op for relativt små penge og kræver ikke meget plads. Grundet den lille størrelse, tager den daglige vedligeholdelse også mindre tid end ved større selskabsakvarier. Små fisk og rejer, samt hyppige vandskift er vigtige elementer til at sikre en høj vandkvalitet.
Små, finløvede planter kan benyttes til at skabe et undervandslandskab, korrekt belysning og gødning er afgørende for at bevare en sund plantevækst og forhindre alger.

Jeg besluttede mig for et populært mærke og en god størrelse i mit valg af akvarium – et 12 liters Clearseal 30x20x20 cm. Belysningen består af en Interpet Power Compact T5 enhed med en 24 Watts 6500 Kelvin lampe, som er tændt 8 timer om dagen. Til filtrering bruger jeg et Eden 501 mini eksternt filter med glasindsug og -udblæsning. Komprimeret CO2 tilsættes via en glas-keramisk forstøver, som kører døgnet rundt med 1 bobbel hvert 3. sekund. Bunden består af et lag af Tropica Plantesubstrat og ADA Aqua Soil Amazonia (pulver). 50% af vandet skiftes hver 3. dag og tilsættes 1 ml Tropica AquaCare Plantenæring+. Jeg bruger vand fra hanen med dKH værdi på 7 og gH værdi på 14. Jeg behøver ikke et varmelegeme, da mit hus er varmt nok til de planter og fisk, jeg har valgt. Der gik 3 uger efter opstarten, før jeg satte fisk i akvariet.

Planter: Hemianthus callitrichoides ”Cuba”, Pogostemon helferi, Rotala sp. `Green´ og den NYE Staurogyne sp.

Fisk og invertebrater: 10 stk. Oryzias sp. `Dwarf´, 3 stk. Caridina multidentata og 2 stk. Neritina-snegle. 

nano_gf1_large.jpgTrin-for-trin
(1) Et fladt 1 cm tykt bundlag (Tropica Plantesubstrat).

(2) ADA Aqua Soil Amazonia (pulver) lægges ovenpå. Tyndere foran og gradvist tykkere bagtil, for at skabe dybde i landskabet. Substratet er perfekt til plantning og indeholder rigelig næring.

(3) Min intension var at skabe klippelandskab og det må man sige lykkedes. Jeg har brugt 5 sten og placeret dem, så de bliver til en helhed.

(4) Hemianthus callitrichoides `Cuba´ og Pogostemon helferi er plantet. Jeg planter enkelte stængler af Hemianthus, da det fremmer væksten og jeg dermed hurtigere opnår tæppeeffekten. Vokser stænglerne for meget opad, trimmer jeg dem, hvilket får dem til at sende udløbere ud. Starurogyne sp. og Rotalaen blev plantet en uge senere. 

nano_gf2_large.jpg

Et billede af det komplette akvarium med alt udstyr (lys, CO2 og filter)

 

 

 

 

  

 

 

 

nano_gf3_large.jpg

Et nærbillede af Hemianthus og Pogostemon lige efter indplantningen

 

 

 

 

 

 

 

 


nano_gf4_large.jpg

5 uger efter indplantningen er planterne vokset til og fiskene trives. Planterne trimmes hver uge, undtagen Pogostemonen som er langsomvoksende. Algerne holdes nede af de algeædende Amanorejer og Neritina-snegle, de regelmæssige vandskift og korrekt tilførsel af CO2 og gødning. Bemærk den smukke nye plante til venstre for midten – Staurogyne sp.

 

 


nano_gf5_large.jpg

Nærbillede af Hemianthus, Pogostemon og Staurogyne sp.

 






Et veltilplantet nanoakvarium bærer lønnen i sig selv. Det er måske ikke den bedste løsning for begyndere, da nanoakvariet på grund af sin størrelse kræver en mere omhyggelig og regelmæssig pleje end de større selskabsakvarier. Udvalget af planter, fisk og invertebrater er begrænset og risikoen for algeproblemer er større, især hvis man vælger lys- og næringskrævende planter. Alligevel er det muligt med lidt viden, velvalgte planter og dyr, ordentligt udstyr og regelmæssig pleje at få mindst lige så megen glæde og fornøjelse af det lille nanoakvarium – og det til en brøkdel af omkostningerne og pladsbehovet i forhold til de store selskabsakvarier. Der er mange velegnede planter og fisk til nanoakvariet og nyt nano-venligt udstyr er under udvikling hele tiden. Så hvorfor ikke prøve det selv?

 

Af George Farmer






Reddit!Del.icio.us!Google!Live!Facebook!Slashdot!Technorati!StumbleUpon!Spurl!Furl!Yahoo!Free social bookmarking plugins and extensions for Joomla! websites!
 
< Forrige   Næste >

Online

Guests: 5
Members: 7

Kommende arrangementer

Ingen begivenheder

Mine Grupper

Du er ikke medlem af nogen gruppe.
Copyright © 2010 Akvarieplanter.dk. 
Our site is valid CSS Our site is valid XHTML 1.0 Transitional