thumb_hele_anlgget.jpg

Dette skyldes at planterne er en ca. en uge om at tilpasse sig
CO2-indholdet i vandet – derfor må man holde sit CO2-indhold stabil for at planterne kan bruge udnytte det der tilføres.

Tilførsel af
CO2 sker oftest fra et anlæg med komprimeret CO2, eller et mindre gæranlæg. Disse har både fordele og ulemper.

Gær-anlægget er billigt i anskaffelse, nærmest gratis, og meget billigt i drift – desværre er det nær umuligt at vedligeholde en konstant og stabil tilførsel af
CO2 idet systemet er følsomt overfor temperatur og tid. Gærcellernes produktion er ikke konstant, og deraf er produktionen ustabil. Hvis planterne bliver introduceret for et gæranlægs, i den første uge, høje produktion af CO2, kan de ikke tilpasse sig inden anlægget producerer mindre.

Ved ustabile værdier bruger planten unødige kræfter på at tilpasse sig forholdene, i stedet for at vokse. Det udnytter algerne, især penselalger, og planten skal samtidig konkurrere med disse, under pressede forhold.

I et komprimeret anlæg er tilførslen styret af præcise ventiler, og
CO2 indholdet kan nemt holdes stabilt – hvad enten det er et lavt indhold eller et højt.

Dette er den vigtigste fordel frem for gæranlægget. Anskaffelsesprisen på det komprimerede anlæg er dog det der oftest fraholder folk fra at erhverve sig et, og de må derved nøjes med et gæranlæg.

I denne test undersøger jeg et komprimeret anlæg fra Ferplast, der grundet en lav anskaffelses pris virker som en god løsning til folk der ikke vil bruge mange penge på et større komprimeret anlæg og ikke vil bøvle med store flasker og meget udstyr.











Indhold i sættet:

thumb_udpakket_ske.jpg
En nåleventil: Denne bruges til at justere tilførslen af CO2 så det passer til ens forhold, hvad enten akvariet er stort eller lille og hvad enten der skal være meget CO2 eller knapt så meget.

En bobletæller: Antallet af bobler pr. sekund kan bruges som indikator til at vurdere tilførslen af
CO2.

En envejsventil: Tillader kun gennemstrømning i én retning, og beskytter dit anlæg mod at der evt. kommer vand i ventilen.

thumb_reaktor.jpgEn CO2-reaktor: I denne sker en blanding af CO2 og vand, samt en spredning af det CO2-holdige vand rundt i akvariet. Den består af en pumpe der suger vand ind i et kammer, hvor bobler af CO2 kommer ind. Boblerne vil op – vandet bliver presset ned af pumpen.




En CO2-slange: Ja der er ikke så meget at sige om det.




Vejledning: Instruktions/installations vejledning på følgende sprog: Italiensk, Engelsk, Fransk, Tysk, Hollandsk og Spansk.

Derudover behøver man (købes separat):




En CO2-flaske: Indeholder 500 gram
CO2







Andet tilbehør (købes separat):

To Manometre: Monteres inden brug på nåleventilen og bruges til at se indholdet i flasken (flasketryk - højre) samt trykket der køres med (arbejdstryk - venstre)

thumb_manometre.jpg
























Montering:


thumb_monteret.jpg



Ingen problemer med monteringen der foregik uden værktøj. Det tager ca. 5 minutter at få det samlet og monteret. Ved montering af de valgfrie manometre skulle der bruges en umbraco-nøgle der desværre ikke medfulgte, men det var en detalje. Ledningen til reaktoren var dog lidt kort og jeg kunne have ønsket et par meter mere.

Drift:

Indstillingen af
CO2-mængden var nem at justere med den medfølgende umbraco-nøgle hertil, og vha. bobletælleren kunne den ønskede mængde nemt indstilles og reaktoren var helt lydløs i drift.

Alt virkede godt, men efterhånden kunne jeg se et problem med reaktorens effekt. Boblerne blev ikke opløst men opsamlede sig bare i kammeret indtil dette blev fyldt så meget så der faktisk ikke skete en blanding. Enkelte gange boblede hele kammeret op gennem pumpen, og
CO2’en blev spildt. Dette skyldes designet der ikke giver en god nok diffusion i selve kammeret.
(Ved at montere en slags keramisk disk/sten der hvor gassen kommer ind i reaktoren, samt en kraftigere pumpe kunne problemet afhjælpes)

i_akvariet.jpg

Samlet set er anlægget rigtig godt. Det er lille og nemt, bobletælleren og ventilen fungerer godt men reaktoren er utilfredsstillende.



Vurdering:

Pointsystem: 0- 30 Points

Points pr kategori: 0-5

(Hver point gælder 3,33 % -points ud af 100 %, 5 points = 16,66 %, 6 x 5 points = 100 %)




Nyskabelse:


Der er intet nyt over
CO2-anlæg til akvariebrug, og produktet her har vist også noget tid på bagen. Men alligevel får det 3 points fordi det giver en enklere tilgang til komprimeret CO2, fylder mindre og er nemmere i brug.




Tilbehør:

Der er kun netop hvad der skal bruges i pakken, ikke mere eller mindre derfor giver dette 3 points.




Udseende:

Man kunne nok godt ønske sig en pænere flaske – men derudover er det et meget pænt produkt uden for akvariet, der ikke optager meget plads. Reaktoren er lille minus, idet den med sin størrelse og udseende dominerer en lidt i akvariet. På trods af det bliver det til 4 points pga. den lille størrelse




Vejledning:

Manualen er ikke på dansk hvilket trækker ned, men stadig udførlig og nem at følge. 2 point.

Funktion:

Reaktoren fungerer ikke tilfredsstillende i forhold til forventet af sådan en stor reaktor med pumpe og det hele – indtil de har forbedret produktet trækker denne del ned. Justeringen af nåleventilen nem, men kunne evt. klares med en fingerskrue så man ikke skulle bruge en umbraco-nøgle.

Monteringen er meget nem. Pga. reaktorens effekt bliver det kun til 2 points.




Pris:

Prisen på Ferplast KIT
CO2 ENERGY PROFESSIONAL er set til ca. 700kr. Samt der skal bruges ca. 170kr. på flasken med CO2. Dette er en del mindre end de fleste komplette sæt og derfor får sættet kun 4 points.

Min generelle oplevelse var på trods af reaktoren meget positiv. Den nemme montering og den lille størrelse gør anlægget bedre og mere praktisk end de større anlæg med store ventiler og manometre.





















I alt bliver det til 18 points ud af 30 – hvilket giver 60 %. Her vist som individuelle procent og som cirkeldiagram:


lagkage.jpg

{discuss forum:22}