| 05 Maj 2009
Systematik
Der er mange forskellige plantegrupper, der er tilpasset det akvatiske miljø. Her rør vi kun på de højere planter, kormofytterne, dvs. de, der har stængel og blade. Bakterier, svampe og alger er således ikke berørt, eller yderligere nævnt.
Planteriget inddeles i forskellige divisioner, klasser, familier osv. Senere omtales de højere kategorier kort, mens familierne omtales sammen med artsbeskrivelserne. Navnene på de forskellige grupper er af latinsk oprindelse og har forskellig endelse alt efter rang. Familienavnene har således endelsen 'aceae', f.eks. Aponogetonaceae.
Bryophyta (Mosser)
Formeringen sker ved sporer (n), der spirer og senere danner mosplanten (n-generationen). På mosplanten dannes hanlige og hunlige kønsorganer. De hanlige indeholder spermatozoider, der, når der er vand til stede, kan svæmme hen og befrugte en hun. Efter befrugtningen (n + n) dannes sporehuset (2n), i hvilket der igen dannes sporer (n).
Hepaticopsida (Levermosser)
Kan være differentieret i stængel og blade, men kan også være udformet som et bredt, gaffelgrenet thallus (løv). Sporehuset åbner sig ofte ved klapper. F.eks. Riccia, Monosolenium.
Bryopsida (Bladmosser)
Har stængel og blade. Sporehuset åbner sig ved låg, under hvilket oftest er et peristom. F.eks. Vesicularia, Taxiphyllum, Leptodictyum
Pteridophyta (Karsporeplanter)
Pteropsida (Bregner)
Formerer sig ved sporer (n), der spirer til en forkim (n), hvorpå der dannes hanlige og hunlige kønsorganer. De hanlige indeholder spermatozoider, der, når der er vand til stede, kan svømme over og befrugte en hun. Efter befrugtningen dannes bregneplanten (2n), der har blade. På undersiden af bladene dannes sporehuse, der indeholder sporer (n). Nogle bregner har sporerne siddende i specielle sporefrugter. Sporerne kan være ens, isospoire, eller de kan have forskellige størrelse, heterospore (makro- og mikrosporer = han og hun). Bladene er karakteristiske ved, at deres vækst foregår fra bladets spids. Det ser ud til at de ruller sig ud. F.eks. Ceratopteris, Bolbitis, Microsorum, Marsilea, Salvinia & Azolla
Spermatophyta (Frøplanter eller Blomsterplanter)
Formeringen sker ved, at pollen overføres til et æg, der er mere eller mindre indesluttet i det, man sædvanligvis kalder en blomst.
Angiospermae (Dækfrøede)
Frøanlægget er indesluttet i et frugtblad, der i spisen har en griffel og støvfang. Frugbladene er omsluttet af støvblade, der igen er indesluttet i blosterbladene(Blost er ikke en stavefejl), så det hele danner en blomst.
Dicotyledones (Tokimbladede)
Kimen har to modsatte kimblade. Kimroden er som regel blivende og udvikles ofte til en hovedrod. Karstrengene er ordnede i kredse. Sekundær tykkelsesvækst. lomsterne er sædvanligvis fem- eller firtallige. Til denne klasser hører de fleste blomsterplanter. F.eks. Cabomba, Nuphar, Nymphaea, Barclaya,Ceratophyllum, Saururus, Alternanthera, Cardamine, Elatine, Samolus, Hottonia, Phyllanthus, Crassula, Didiplis, Rotala, Ludwigia, Myriophyllum, Hydrocotyle, Lilaeopsis, Nymphoides, Hydrotriche, Bacopa, Lindernia, Limnophila, Micrantemun, UItricularia, Hygrophila.
Monocotyledones (Enkimbladede)
Kimplanten med ét kimblad. Kimroden standser hurtigt væksten, og der dannes talrige siderødder, trævlerod. Karstrengene ligger spredt i stængelen, og der er sjældent sekundær tykkelsesvækst. Blomsterne er næsten altid tretallige. Bladene ofte med prallelle nerver. Til denne klasse hører mange vandplanter. f.eks. Vallisneria, Blyxa, Egeria, Lagarosiphon, Limnobium, Ottelia, Echinodorus, Sagittaria, Aponogeton, Eriocaulon, Najas, Crinum, Eichornia, Heteranthera, Acorus, Anubias, Lagenandra, Cryptocoryne, Pistia, lemna, Wolffia & Eleocharis.
Videre til Del 3 - Artsbegrebet