- Før EI blev til.

Frit oversat af Martin Rask Thomsen med tilladelse.

(Denne artikel er skrevet før Det Estimative Index blev til, og er forløberen for den gældende tankegang. Ideerne er der allerede, men mangler stadig at blive samlet, og formuleret ordentligt. Læs denne med tanke for at nogle af tingene ikke er gældende i så høj grad mere – Red)


Planter behøver ikke at blive fodret 24 timer I døgnet, 7 dage om ugen, og du behøver ikke at dosere og vedligeholde et snævert og præcist næringsniveau, planter klarer sig fint indefor en relativt bred ramme af næringsværdier.

Så længe planterne ikke løber tør for næring i alt for lang tid, 1-2 dage max, så klarer de sig ganske fint. Lavere lysstyrke gør at du har længere tid, hvor du kan slippe afsted med at springe over at dosere, uden at det har så stor betydning.

Uden at teste overhovedet, kan du holde et næringsniveauet for NO3, KH, GH, K+, PO4, Fe osv. der er godt for planterne. Man skal kende sin pH & KH, for at kende sit CO2 niveau, men det er det hele.


Hvordan?

Ved at skifte ca. 50% vand hver uge. Derefter doserer du næringsniveauet op igen.

Estimér eller gæt dig frem til mængden af næring der skal bruges midt på ugen.

Denne metode giver dig mulighed for at estimere NO3 mere præcist end diverse testsæt, der næsten altid er ukorrekte alligevel. Det store ugentlige vandskift nulstiller akvariets ophobning af næringsstoffer hver uge, og fjerner også eventuel organiske næring, der kunne skubbe næringsmængderne, uden at vi ved det.

Regulær ugentlig dosering 2-3 gange om ugen sørger for at intet næringsstof kommer underskud.

•   Og det er nemt, og ingen grund til at teste alting.

•   Et hurtigt vandskift tager ca. 15 minutter.

•   At teste 2 næringsværdier tager oftest længere tid.

2-3 gange dosering om ugen er normalt nok til et CO2-beriget akvarie med medium lys; Har du høj lysstyrke, så intensiver gødningsmængden, mindre lys, så sænk mængderne.

Det vi gør, er holde akvariet suppleret med den rigtige mængde gødning, der er ingen testsæt fejl( hvilket har fået mange der tror på deres testsæt, til at bekymre sig om ting der ikke er i vandet), Det er nemt, billigt, effektivt, præcist, og hurtigt.

Prøve rutine :

- til et 80L akvarie med høj lys/CO2

Beskær/trim planterne og fjern alger FØRST.

Rens filtret hvis nødvendigt.

Skift 50% vand

Tilføj følgende tilbage i akvariet:


1/4 tsp KNO3
1/4 tsp K2SO4
2 riskorns størrelse, ca 200mg KH2PO4 (Her er der f.eks. sket en ændring siden denne artikel, da KH2PO4 nu bliver tilført I større mængder. Red.)
5 ml Mikronæring ( Tropica master grow, SeaChem Flourish osv)

Gentag tilførslen af næring hver 2-3 dage, undtaget K2SO4


Du kan også mega-dosere dagen før vandskiftet.

Du tilfører 2-3x den mængde KNO3 & KH2PO4 før du skifter vand.

Vandskiftet fjerner så overskuddet, og planterne får virkelig meget næring.

Bare sørg for at holde CO2 niveauet på ca. 20-30 ppm.

(Også her er der sket en ændring da ”Mega-dosering" ikke længere er et koncept der bliver brugt. Red.)


Venligst,
Tom Barr © http://www.barrreport.com