|
Trenden med Nanoakvarier forsætter, og producenterne bringer flere og flere nye modeller af nanoakvarier på markedet.

(1) Marsilea hirsuta er gjort klar til indplantning (denne gang
nippes de emergente blade ikke af). (2) Akvariet en uge efter opstart,
efter 1 – 2 uger vil de emergente blade blive fjernet. (3) Her ser man
tydeligt de emergente blade efter en uges vækst. (4) Ca 4 uger efter
indplantningen dannes stadig flere og flere undervandsblade. Herligt at
se hvordan udløberne allerede er forankret i bundlaget.
For det meste er disse begyndersæt forsynet med relativt lidt lys. Ofte
rådes kun over 0,3 til 0,5 Watt per liter. Derfor må man satse på de
rigtige planter, hvis man vil have succes under disse forhold. Især vil
mange mosarter egne sig glimrende og der kommer hele tiden nye arter på
markedet. Men også klassiske, langsomvoksende planter, som de små
Cryptocoryner og forskellige Microsorum og Anubias typer, samt diverse
Hygrophila arter og andre hurtigvoksende planter, kan man sagtens
anvende i disse akvarier.
Den næsten perfekte plante kunne være Marsilea hirsuta. Ønsker man en
hurtigere etablering af planten, kan man lade de emergente blade blive
på planten ved indplantningen. Når så Marsilea efter 2 – 3 uger har sat
undervandsblade og er forankret i bundlager, nipper man de lange
emergente blade af og får således på kort tid et helt plantetæppe, der
også ved den svage belysning vil blive tæt. Man kan selvfølgelig også,
som Tropica ellers anbefaler, fjerne de emergente blade før
indplantningen.

Efter ca 3 måneder
har Marsilea skabt et
næsten perfekt tæppe
(filterteknikken er fjernet
før billedet er taget)
I de første 4 -5 uger anbefales det at skifte 20% af vandet hver tredje
eller fjerde dag. På de viste 20 liters akvarier er det ca 5 liter. Med
en hævert (9-12 mm) og en spand tager det 5 min. I forbindelse med
vandskiftet, renser man indersiden af glasset. Afhængig af vandets
hårdhed og naturlige indhold af CO2, bør man også sørge for en vis
tilførsel af CO2. Med en pH værdi mellem 7,0 og 7,2 og et CO2 indhold
på 15 – 20 mg per liter, vil planterne udvikle sig også under de
sparsomme lysforhold. Belysningstiden har jeg sat til 6 – 8 timer
dagligt, dog max. 10 timer. Sådanne akvarier kan man også have uden
opvarmning. Ofte vil temperaturen holde sig på mellem 22 og 24 grader
pga. halogenlampen. Afhængig af hvilke dyr man ønsker i sit akvarium
(jeg foretrækker rejer), kan man opvarme det med et varmelegeme eller
en varmemåtte.

En lille gruppe på
15 dværgrejer (Caridina propinqua sp. Orange)
lever i dette nanoakvarie. 2 små Otocinclus
hjælper til med at holde
algebestanden nede.
Jeg begynder som regel først at gøde efter ca 2 uger. Jeg foretrækker
Tropica AquaCare flydende gødning, der især er velegnet som daglig
tilførsel. I akvariet med Marsilea, har jeg taget det halve af en uges
dosis (5ml pr 50 liter) og divideret med 7 dage (5 ml / 2 = 2,5 ml; 2,5
ml / 7 dage = 0,35 ml per dag). Denne mængde kan gives som dagsdosis i
akvariet og man kan med tiden øge dosis efter behov.
Når miljøet i nanoakvariet efter 2-3 uger er stabilt, kan man lade
dyrene flytte ind. Jeg begrænser mig til at have rejer, snegle og
højest 1 -2 Otocinclus som algepoliti. Naturligvis er der små, tropiske
fiskearter, som man kan have gående, men man skal overveje nøje, om man
virkelig kan yde den fornødne pleje på længere sigt i et 20 liters
akvarium. Der er så mange små og velegnede rejearter, som trives i
disse nanoakvarier og endda yngler.
God fornøjelse med jeres ”enkle” nanoakvarium.
Af Oliver Knott
|