Skrevet af Katrin Bjarnastein | 31 August 2007

Dagen efter fik jeg samlet de fornødne ting, købte akvariesalt og salinitetsmåler hos den lokale akvarieforhandler, men phytoplankton, som jeg havde læst mig til var det ideelle foder, tog det mig nogle dage at finde frem til, men til sidst fik jeg det bestilt det over nettet.

 

Udstyret

Det ene 12 liters akvarium var etableret som et fint lille planteakvarium med grus, trærødder og planter. Det kørte helt uden filter eller nogen anden teknik udover lys. I akvariet gik tre hunrejer og seks hanrejer og der havde de hygget sig i nogle måneder. De blev kun fodret med almindeligt flagefoder og lidt røde myggelarver en gang i mellem.

Da der en dag viste sig små bitte (og jeg mener virkelig små!) larver i akvariet, flyttede jeg den gravide hun over i min tre liters plasticbeholder. Den skulle fungere som “rugekasse” indtil alle larverne var fritsvømmende. Det skulle udelukkende bruges til at klække larverne i og være deres hjem i de første 4 dage inden de skulle i saltvand, så jeg så ikke nogen grund til at den behøvede at være større. Der var ferskvand i fra det første 12 liters akvarium og over akvariet havde jeg en almindelig arkitektlampe som var tændt hele døgnet, siderne og bunden var dækket af med sort plastik, både for at larverne skulle vide hvad der var op og ned, men også for ikke at stresse hunrejen for meget.

I stedet for at flytte hunnen kunne jeg have ladet den blive i sit akvarium og efter 4 dage suge larverne ud med en luftslange. Larverne søger nemlig mod lys så med en lille lygte om aftenen ville det sikkert have kunne lade sig gøre at få de fleste med, men det fandt jeg lidt for omstændigt, så derfor valgte jeg at flytte hunnen. Rejemor skulle også kun være i den lille beholder i to dage så var alle ungerne fritsvømmende og hun kunne komme hjem igen.

Jeg skønnede at der var ca. 150 larver, så det var ikke helt så mange som der kan forekomme i et kuld men alligevel et udmærket antal.

Jeg fodrede ikke i dette akvarium, og da alle larverne så vidt jeg kunne se overlevede tror jeg heller ikke man får noget ud af det andet end forurenet vand.

Det andet 12 liters akvarium var helt tomt for alt udstyr og dekoration. Det skulle fungere som opvækstakvarium. Jeg havde ligeledes beklædt alle siderne og bunden med sort plastik og havde en lampe over med en sparepære som var tændt 24/7. Det blev fyldt op med saltvand der havde en salinitet på 35 ppm, og en luftpumpe med iltsten blev sat til. Da larverne ikke rigtig har den store svømmekapacitet, må der ikke være for meget bevægelse i vandet, derfor havde jeg så lidt luft på at der kun kom to rækker bobler ud af iltstenen. Vandet burde have stået i nogle uger tilsat phytoplankton inden larverne kom i, men da jeg ikke var forberedt på at skulle til at opdrætte rejer, kom larverne i mit tilfælde i to dage efter saltvandet var lavet og fik først et par ml phytoplankton på 4. dagen i saltvandet. Men de så ikke ud til at have generet dem så frygteligt for der var ikke nogen døde at se på bunden.

Dag 7 skiftede jeg tre liter vand og tilsatte et par ml phytoplankton. Jeg ved ikke om det havde været nødvendigt at skifte vand overhovedet for det var den eneste gang jeg skiftede vand under hele forløbet.

Jeg gav dem også en lille smule tørret nyklækket artemia for at de skulle få noget andet foder, og de skiftede tydeligt farve efter jeg havde fodret med artemia, så de spiste det da i hvert fald. Ellers gjorde jeg ikke meget for de små kræ. Tre-fire gange om dagen rørte jeg forsigtigt rundt i vandet så det der lå på bunden blev hvirvlet op. Jeg ved ikke hvad det var, lignede bare noget hvidligt fint sand, men alle larverne greb hver deres stykke og begyndte at spise løs.

Dag 10 var de største larver vokset til ca. 3 mm hvorimod de mindste stadig bare var 1 mm.

Dag 14 var de første larver blevet til små rejer på ca. 5 mm. De var tydeligt mere adrætte end larverne og lignede også tro kopier af de voksne rejer. De kunne sidde på glasset og svømme lynhurtigt rundt i akvariet, i modsætning til larverne der blot kunne svømme rundt meget langsomt og aldrig imod strømmen. Det var derfor også ret besværligt at få suget de færdigudviklede rejer op af akvariet da de kunne svømme væk fra luftslangen. En pipette kunne dog gøre det lidt lettere da den kan suge ret hurtigt og kraftigere. Jeg puttede rejerne i et 30 cl plasticglas og udskiftede 50 % af vandet med ferskvand fra et velkørende akvarium. Hver dag i fire dage skiftede jeg halvdelen af vandet ud med ferskvand og puttede derefter rejerne i et akvarium med 100 % ferskvand.

I ferskvandsakvariet var der Cryptocoryner og Anubias samt trærødder, intet filter men en luftpumpe, og i modsætning til saltvandsakvariet var der her kraftig gennemluftning.

Dag 19 kunne jeg se at der igen var et betydeligt antal færdigudviklede rejer, men denne gang valgte jeg at tømme hele saltvandsakvariet for dyr, og fordelte larverne i glas med 100 % saltvand, og dem der var blevet til færdigudviklede rejer kom i tilvænning til ferskvand (ligesom jeg gjorde i første omgang). Grunden var, at det var stort set umuligt at suge de færdigudviklede rejer op da de havde utrolige kræfter til at svømme væk eller blive siddende fast på akvarieruden. Jeg fik hele tiden en bunke larver med. Så var det lettere når de var i glas. Når der så var et par færdige rejer i et glas, så hældte jeg larverne ned i et nyt glas og rejerne blev tilbage. Så slap jeg for at kæmpe med at få de stædige kræ sorteret fra da de helt automatisk blev tilbage.. På dette tidspunkt var ca. halvdelen af ynglen udviklet til rejer. De følgende dage sorterede jeg hver dag de færdigudviklede rejer fra larverne og satte dem i tilvænning til ferskvand.

 

Dag 24 var der kun omkring 50 larver tilbage. De rejer der var i ferskvandsakvariet var vokset til 7 mm og havde skiftet skal for første gang.

Dag 36 var alle rejer i 100 % ferskvand og stortrivedes og voksede med lynets hast. Den største havde nået en længde på 9 mm. Jeg havde ca. 180 små rejer at holde styr på. Jeg skiftede dagligt et par liter vand og fodrede med flagefoder to-tre gange dagligt og lod desuden altid en ært være i akvariet til dem at gnave i. De havde en glubende appetit og hvis der ikke hele tiden var noget mad i akvariet blev de tydeligt aggressive overfor hinanden, alger var der for en gangs skyld ingen af, da de hele tiden var ude efter noget at spise, men en afskallet ært lod til at være den ideelle løsning.

Jeg havde muligvis et tab på et par stykker larver under saltvandsperioden, men det vil jeg nu ikke betegne som noget særligt, når ca. 98 % af larverne overlevede.

Det kan have været mere held end forstand, at det gik mig så godt, men ud fra min oplevelse og erfaring vil jeg sige at det bestemt ikke er vanskeligt at opdrætte Caridina multidentata. Jeg holdt det på et meget simpelt plan og valgte ikke at spendere særlig megen tid eller penge på det, i tilfælde af at det ville mislykkes.

Mange af tingene ræsonnerede jeg mig frem til, ud fra en viden om hvordan rejerne lever og yngler i naturen.

 

Min teori om Caridina multidentata’s formering:

De voksne rejer lever i naturen i små floder som har udløb i havet. Når de æggene så klækker, har larverne kun en meget ringe svømmeevne og bliver derfor skyllet ud i havet, og dette kan nok tage nogle dage, derfor ventede jeg 4 dage med at komme dem i saltvand. Når de så er blevet til færdigudviklede rejer har de en umådelig stærk svømmeevne og derfor kan de svømme mod strømmen op ad floden igen. Og da der i en flod er godt med ilt, valgte jeg at have kraftig gennemluftning i ferskvandsakvariet, hvilket rejeynglen også syntes at stortrives ved.

Om fire uger er det tid igen da jeg p.t. har to gravide rejer gående, og så må vi se om det går lige så godt.

Skrevet af Katrin Bjarnastein aka Ringostar

Link til Mike Norens side:

Mike Norens Caridina multidendata opdræt



links af interesse for Caridina multidentata opdræt:
Breeding Amano/Yamato Shrimp
Breeding Red-Nosed Shrimp
caridina japonica
Erste Zuchterfahrungen mit Amano-Garnelen
Caridina japonica
Dansk 2. forsøg af forfatteren






{discuss forum:22}