Mange folk vil gerne have et akvarium, der giver et betydeligt indtryk i hjemmet og tilfører noget helt utroligt til omgivelserne, men de kan ikke få det til at spille. Måske kan de dyrke planter og holde fisk uden vanskeligheder, men når det kommer til indretningen, ligner det noget rod. Aquascaping er et værktøj der kan hjælpe med at få styr på indretningen, og måske hjælpe med at skabe det flotte akvarium mange af os drømmer om.

Aquascaping kan kort fortalt defineres som den kunstneriske placering af planter, sten og rødder der tilsammen danner en harmonisk og æstetisk behagelig præsentation af akvariet. Med andre ord, et design der giver et flot akvarium.

Jeg skriver denne artikel fordi jeg syntes at aquascaping er et overset begreb i Danmark, og det præger desværre også de akvarier man ser.

Aquascaping er ikke et helt nyt begreb, men stammer helt tilbage i 1940erne da hollænderne begyndte at dyrke importerede akvarieplanter med succes, og senere afholdt konkurrencer og opstillede regler for disse og for indretning af akvarier. Det er denne indretningsform man kalder for aquascaping, og de hollandske regler er det der ligger grund for de regler vi bruger i dag. Den hollandske aquascaping, specifikt kaldet Dutch-style, kendes fra flere ældre billeder af beplantede akvarier, og er meget udbredt i de vestlige lande. Nogle af reglerne som hollænderne brugte, var dog ikke deres egen opfindelse, men en tankegang der daterer helt tilbage til oldtidens Grækenland, hvor matematiske filosoffer brugte tiden til at finde sammenhæng mellem matematik og skønhed, kosmos og kaos og opfandt udtrykket,  "Det gyldne snit".

Det gyldne snit

I naturen såvel som i videnskaben eksisterer der tilstande der (tilnærmelsesvis) kan forklares med matematik & simple talforhold der relaterer til form og størrelse. Vi kender eks. alle til Pi (p) der er defineret som forholdet mellem omkreds og diameter for en cirkel. I aquascaping, kunst, arkitektur og naturen findes talforholdet phi (f), også kaldet det guddommelige forhold, eller bedre kendt som â€?Det gyldne snitâ€?. Det har anseelse for at være det smukkeste talforhold i verden og kan bla. findes naturligt ved granskning af naturens ulineære tilstande (fraktaler). Phis værdi er ˜ 1,618.

For at stille tallet i relation til noget vi kan se, kan vi dele en boks op i en del bestående af en stor del, og en mindre del. Den store del giver vi værdien 1, mens den mindre del gives værdien 1/f:

1


















I sig selv giver det ingen mening at det skulle have betydning for vores aquascape, men historisk set har det vist sig, at denne opdeling af et rektangel skulle være det mest behagelige at kigge på. Og oldtidens grækere vidste det og brugte det i både kunst og arkitektur. Det mest kendte eksempel er Parthenon templet i Athen:


2



















Eksemplet overført til akvarier, hvor det gyldne snit bla. kan bruges til placering af fokuspunkter, som f.eks. her:


3














Fokuspunkter:

Opdelingen kan ske i alle de fremkomne felter, og derved give flere fokuspunkter, men her kommer der flere regler ind. Flere fokuspunkter er ikke nødvendigvis godt, da flere fokuspunkter kan få aquascapet til at virke forstyrrende.

Det anbefales at der ikke bruges mere end to fokuspunkter. Og kun et i f.eks. mindre akvarier, som eksemplet herover. Fokuspunkter kan være sten eller solitærplanter som Cryptocoryner og Echinodorus, men ikke mørkerøde planter da de giver en tung fornemmelse.

Eksempel på akvarium med to fokuspunkter, opdelt lodret, og vandret efter det gyldne snit:

4










Disse grænser som det gyldne snit giver, vil automatisk give os overgangen mellem forgrundsplanter og mellemgrundsplanter, samt mellemgrundsplanter og baggrundsplanter. Eksemplet herover viser det meget godt.

Rule of third:

En nær slægtning til det gyldne snit er 'Rule of third', hvor fokuspunkterne placeres i skæringerne mellem linier der udgår 1/3 og 2/3 fra top og side. Eksemplet herover bruger denne regel, sammen med det gyldne snit.

Et klassisk eksempel på rule of third er f. eks dette, hvor linier og punkter rammer opdelingen.

Eksemplet herunder viser det meget godt.

5


















Assymetri:

Som filosofferne vidste, var der sammenhæng mellem kosmos og kaos, og man kunne ikke implementere den ene uden den anden. Derfor måtte man have en smule assymetri for at bryde de rene linier fra den gyldne regel, selv om denne er assymetrisk i forhold til andre opdelinger.

Dette kan gøres på mange måder, og her kommer vores planter, sten og rødder os til hjælp.

Ved brug af sten kan man skabe assymetri ved at bruge sten i forskellige størrelser, former og antal. Rødder kan bruges til at bryde rette/lige linier, og derved skabe en harmonisk balance. Vores planter varierer i former, størrelse og farve, og giver i sig selv en utrolig variation. Dog kan forskellige planter brugt forkert, skabe et ligefrem kunstigt indtryk, der ikke bidrager til harmoni eller balance. Så derfor må planterne vælges så de både komplimentere hinanden i farve og form, men også bidrager med andre former og farve, så variationen kan ses. Et eksempel hertil kan være at vælge planter med runde bladformer, og bruge dem sammen med planter med græslignende former. Herved brydes et mønster og planterne bidrager med balance og variation.

Teori

Der er nogle teoretiske skabeloner vi kan bruge til at lave et aquascape med. Det er blandt andet brugen af de ovennævnte regler, valget af en bestemt stilart, brugen af rødder og sten, samt forskellige metoder at bruge visse planter på. Derudover er det vigtigt at lære sig, hvordan planterne gror, tillære sig nogle metoder til at skabe visuelle effekter.

En dominerende tendens ved visse aquascapes, er at efterligne naturlige scener, altså at gengive naturen som en blanding af maleri og foto. Det kan være det skarpe bjerglandskab, et ensomt træ eller indgangen til en mørk skov.

Da reglerne for aquascaping ses i naturen, er det derfor ligetil at genskabe og blive inspireret af naturen når man laver sit aquascape. Dette kaldes Nature Aquarium-style. Dutch-style er direkte modsat denne form, da denne stil ikke prøver at genskabe noget naturligt, men prøver derimod prøver at fremvise planter og fisk på en pæn måde.

Stilarter:

Udover det gyldne snit, reglen med fokuspunkter og assymetrien, findes der nogle stilarter der kan bruges til at opbygge sit aquascape efter. Disse stilarter er en grov skitse man bør bruge som plan for sin indretning, og er kort set defineret som en linie, der markerer overgangen mellem planter og vand mod baggrunden, når man ser akvariet forfra.

Dutch-style:

Den mest kendte stilart er Dutch-style, der egentlig ikke kan defineres som de andre, da der normalt ikke er en baggrund man ser, eller i hvert fald ingen tydelig markering af en overgang mellem planter og vand.

Det der kendetegner Dutch-style, er brugen af kontraster mellem planterne, altså bladform og farve, der altid er veltrimmede, sunde og fremstår som små bede. Her er det virkelig planterne der skal bruges til at skabe linier og kontraster, hvilket virkelig stiller krav til akvaristen.

Dutch-style er ofte domineret af 'rule of third' til placering af fokuspunkterne, hvor de øvrige grupper af planter er bygget omkring disse (2) fokuspunkter.

Vigtigt er det, at der ikke er nogen planter der henleder opmærksomheden mod baggrunden, dvs. ingen røde planter i baggrunden, og at ingen dekorationer optager opmærksomheden. Derfor er det ofte typisk at rødder og sten er undladt eller skjult under mos, eller med planter. Fiskevalget er traditionelt fisk der henholdsvis dominerer bunden, midten og toppen af akvariet vælges så de henleder opmærksomheden dérr.

Et godt eksempel på et typisk Dutch-style aquascape:


1921


Konveks:

Konvekst betyder, at bue ud af, og som vist på skitsen, er det det som dominerer denne type aquascapes. Oftest tages der udgangspunkt i en central rod, som centrum for ens bue, hvor planter og sten bruges til at forstærke denne effekt. Den er utroligt velegnet til akvarier hvor flere sider er synlige, da den konvekse form giver mulighed for at se akvariet hele vejen rundt. En typisk tendens i den konvekse design er at gengive et træ, en træstub eller en form for oase.

6





















Et eksempel på et konvekst design omkring en trærod kan være dette:

3691

Konkav:

Den helt omvendte komposition af konveks, og med helt samme principper. Fra naturen er det oftest vandløb der dominerer inspirationen til disse design, der er meget populære, muligvis fordi den konkave form kan implementeres helt ned til forgrunden eller helt oppe i baggrundsplanteres top.

7




















Her er et eksempel hvor den konkave stil virker helt ned til forgrundsplanterne:


5761


Trekant:

Også et klassisk design, der desværre tit ikke lykkedes, da det nemt kan virker for symmetrisk. Her er det vigtigt at bruge eks. rødder til at bryde den symmetriske linie, eller vælge fokuspunkter der kan bryde mønsteret så der kommer balance.


Det trekantede design er skrånende fra øverst i den ene side til nederst i den anden. Kan sagtens være mindre skrående, og må meget gerne virke sammen med det gyldne snit, der hvor linierne skærer vandrette eller lodrette linier.

8
















Det kan f. eks være som dette:


2791

Iwagumi:

Iwagumi er faktisk et udtryk fra japansk havekunst, der betyder stenformation. Stenformationer er fundamentet i denne form for havekunst, da en god stenformation gør, at resten af haven indretter sig herefter. Iwagumi kan ikke alene udtrykke en stenformation, og man bruger derfor udtryk, for den måde man vælger sin stenformation på, og her er det at der allerede er forskellige former. Da konceptet er forholdsvis nyt for vesterlændinge (jf. aquascaping), er det ikke meget, af denne aquascaping stil, jeg kan forklare baggrunden for, idet japansk havekultur ikke er min force, men den form der oftest bruges i aquascaping, er denne:

Sanzon iwagumi betyder san(3) zon(tårn/søjle) iwa(sten) gumi(gruppe/formation), altså en stenformation bestående af tre sten. Denne form består af en større sten(chuusonseki), omgivet af to mindre(kyoujiseki) der læner sig mod den store, placeret så de danner en trekant, med den største sten enten forrest eller bagerst. Placeringen af den største sten bør være efter Rule of third, helst 1/3 fra venstre, med af de mindre liggende tæt ved, lidt mere ud til venstre. Den sidste sten bør ligge til højre, for at give assymetrien i opsætningen.

Denne type opsætning repræsenterer tre buddhaer (eng. deities), hvor den store sten repræsenterer en bestemt buddha (eks. Yakushi Nyorai, Buddha for medicin og healing) med to assisterende buddhaer omkring sig. Denne type stensætning ville eks. blive brugt som hyldest til denne buddha og have navnet: Yakushi sanzonbutsu, hvor navnet beskriver Yakushi som værende den vigtige i sanzonbutsu (det samme som sanzon).

Et sanzon iwagumi kan stå for sig selv, eller indgå i en større stenformation, hvor den udgør en del af denne formation. Med denne baggrundsviden kan man forstå vigtigheden og betydningen af placeringen af stenene, idet det er buddhaernes forhold man repræsenterer med sin opsætning. Dette er vigtigt at have i hovedet når man vælger sine sten og hvordan man placerer dem.

Et eksempel på et sanzon iwagumi kunne være dette.


1931


Det der er vigtigt at huske på, er at det ikke er japanske haver, men akvarier der laves, og reglerne kan bøjes.

Det der er essensen af iwagumi scapes er, at det er stenene der er i centrum, og planterne ikke må overskygge denne følelse, men kun bidrage til at fremhæve stenene i form af kontrast.

Endnu et iwagumi:


gallery_10a1

Blandende stilarter:

Alt er muligt og man kan derfor sagtens forsøge sig med at blande de forskellige stilarter, dog frarådes det at blande trekant/konkav/konveks med andre. En god blanding er f. eks at Dutch-style og blande det med Nature aquarium-style, så kombinationen af sten/rødder og gode kontraster mødes i en harmonisk blanding:

5391


Fremgangsmåde

Inden man tænker på aquascape, har man muligvis nogle tanker til indretningen af sit akvarium, eks. hvilke planter man godt kan lide, hvilke fisk man ønsker osv. Disse ønsker bør man flette ind i en af de for oven beskrevne stilarter og derigennem finde udgangspunktet for sin plan.

Plan for aquascape.

Det er vigtigt at have en plan for sit aquascape, da det ikke er et projekt der lykkes natten over det kan tage op til flere måneder før man når sit mål.

En god plan er at efterligne et eksisterende aquascape, da man på den måde kan se, hvordan det vil udvikle sig, og få sig et visuelt mål man kan stræbe efter. Hvis man allerede har visualiseret sig sit endelige resultat, er det faktisk bare at komme i gang.

Tegn en skitse og lav en 'indkøbsliste' over sten, rødder, bundlag og planter, og se om din teknik kan matche dine valg af planter, dvs. lys, filter og CO2. Hvis ikke må du enten vælge om du vil opgradere din teknik, eller vælge andre planter.

Materialer og redskaber.

Godt værktøj giver et resultat, og et godt udgangspunkt letter arbejdet. Den bedste start fås med et ridsefrit helglas akvarium, og viljen til at skabe noget smukt. Det er op til dig hvordan du vælger at belyse dit akvarium, men tag hensyn til at du skal kunne se hvad du laver, når du beskærer og indretter, samt at lyset ikke generer når du kigger på akvariet.

Pumpen bør være en udvendig spandpumpe med god kapacitet, da biomassen i filteret kan være afgørende om du får problemer med alger i starten og på længere sigt. Desuden kan det være en ide at lade det køre nogle uger i et andet akvarium, inden det sættes til det nye akvarium. Derved skabes en bakteriekultur, du for alt i verden ikke kan undvære, eller må misholde.

CO2-systemet bør være således, at det kan reguleres efter planternes behov og stoppes om natten via en timer, og altid være i stand til at tilføre en stabil mængde CO2. Ustabile CO2 værdier kan skabe problemer med både fisk og planter.

Hav også godt håndværktøj såsom ordentlige sakse, pincetter, net og befæstigelsesmateriale (snor/strips og lign.)

Vær desuden opmærksom på placering af udstrømmeren så denne ikke skaber en utilsigtet strøm, der får planter til at lægge sig forkert. Stærk strøm frarådes i et planteakvarium, men der skal altid være god cirkulation, således at der ikke er steder der ikke bliver cirkuleret med rent CO2-holdigt vand.

Placering af rødder og sten.

Rødder og sten går under udtrykket hardscape, et udtryk fra landskabsarkitekturen, og bruges både som en, nærmest, hård kontrast til planterne, og som fundament i ens aquascape.

Rødder er meget anvendelige som fundament, da de både leverer kontrast, og samtidig giver mange anvendelsesmuligheder til befæstigelse af planter.

Sten fungerer bedst alene (iwagumi) eller skjult under planter, når de bruges til at opdele områder i akvariet. Hvis man ønsker en skarp overgang mellem sand og planter, benyttes med fordel beplantede sten, eks. med mos eller anubias.

De udvalgte sten bør være kantede, uden at være skarpe. Runde sandsten fungerer ikke godt i de fleste aquascapes, det samme gælder hvide kalksten, der altid bør undlades pga. de kemiske reaktioner og den hvide farve der ikke en god kontrast til de grønne planter. Gode sten kan være granitsten i forskellige størrelser, men bør altid være i samme farve.

Når man vælger sten er det en god idet at forestille sig hvordan de tilsammen ser ud, i stedet for at vælge en sten man syntes om. Hav altid et overskud af sten, så du har noget at vælge imellem når du dekorerer.

Gode rødder er oftest svært tilgængelige i Danmark, da hovedparten af de tilgængelige rødder intetsigende kævler, der intet positivt tilfører et aquascape. Rødder bør ikke være tykkere end en arm, og bør være grenede og ende naturligt i en spids. En mulighed er at bruge de såkaldte redmoor rødder, der kan skæres til så de kan placeres efter ens ønsker.

9



















Her er et eksempel på hvordan jeg har brugt to redmoor rødder jeg har skåret fri af â€?klodsenâ€? og brugt som fundamentet i en konveks opbygning:


Planter på rødder og sten.

Visse planter vokser bedst på rødder eller sten, da deres rodnet kræver at de er blottede. Her kan nævnes javabregner (Microsorum pteropus sp.), anubias, mos og Bolbitis heudelotii. Disse planter kan bindes fast med bomuldssnor, fiskesnøre, strips eller ståltråd med plastik omkring. Brugen af disse egner sig bedst som midtgrundsplanter.

Dette er et rigtig godt eksempel på brug af de ovennævnte planter:

http://static.flickr.com/50/148733059_8c840c9439_o.jpg

http://static.flickr.com/45/148733064_440d858b41_o.jpg

http://static.flickr.com/55/148733067_32b1915ad1_o.jpg

Forgrundsplanter, mellemgrundsplanter og baggrundsplanter.

For at give dybde i akvariet bør bundlaget altid skråne således at den bageste del er løftet op. Det er det vigtigste visuelle trick, som alt for mange dog glemmer.

Denne skråning af lav forrest, og høj bagerst skal fastholdes gennem beplantningen og beskæringen af akvariet for altid, for at bibeholde dybden. Hvis ikke dette trick benyttes, vil akvariet virke klaustrofobisk og hult, da man kigger over planterne fordi de ikke præsenteres ordentligt.

Derfor er det vigtigt, at man også vælger de rigtige planter til at placere forrest, i midten og bagerst:

Forgrundsplanter:

Disse kan undlades, og erstattes af lyst sand, som i eksemplerne herover, da dette giver samme effekt.

Forgrundsplanter bør være lave med små blade, lavt græs eller som mos. Det vigtigste er at de kan danne et næsten sammenhængende tæppe, der ikke rager mere end et par centimeter op. Her kan fisk der lever i den nederste del præsenteres i kontrast til de valgte forgrundsplanter. En flot rød cherryreje der gemmer sig på en plæne af Eleocharis parvula eller en Otocinclus affinis på en pude af Hemianthus callitrichoides, er et fascinerende syn, samtidig med at den lyse forgrund lyser op i hele rummet.

Planter der er velegnede til forgrundsplanter er f. eks disse:

Eleocharis ''parvula'', Eleocharis acicularis, Cryptocoryne parva, Echinodorus tenellus, Glossostigma elatinoides, Lilaeopsis brasiliensis, Hemianthus callitrichoides â€?cubaâ€?, Marsilea hirsuta, Sagittaria subulata og mange andre. Husk på at især forgrundsplanter behøver meget lys for at gro lavt og sprede sig til siden.

Mellemgrundsplanter:

Mellemgrundsplanterne er hjertet i ens aquascape da disse er ofte er fokuspunkt, og forbindelsen mellem forgrund og baggrund, samt bruges til at skjule den nederste del af baggrundsplanterne, der ofte ikke er pæne dér, fordi de typisk er nøgne og har langt mellem bladfæstene.

Uden de rigtige mellemgrundsplanter vil dybdevirkningen ikke fungere, og man vil se de blottede stængler, og den tomme bagside af akvariet, hvilket giver en meget dårlig effekt.

Alle planter kan egentligt bruges, hvis de holdes tætte og lavere end baggrundsplanterne, men høje tynde stængelplanter og lange tynde græslignende planter bør undgås. Her kan med fordel bruges sten med planter, samt planter fastsat til rødder. Rigtig gode mellemgrundsplanter er de fleste Cryptocoryner og Echinodorus sp.

Baggrundsplanter:

Baggrundsplanterne bruges blandt andet til at skabe omkredsen der definerer ens design, og samtidig er det oftest her ens hurtigt voksende planter findes. En god ting når man vælger baggrundsplanter, er at man virkelig overvejer, de kontraster der kan skabes og farvevalget af baggrundsplanterne, da disse vil være meget dominerende for hele akvariet.

Opsummering:

Jeg håber at disse uddrag af nogle guidelines og regler bruges, og tages i mente når du indretter dit akvarium, da de kan hjælp dig med at få et flot akvarium. Men intet kan gøres flot uden hjerte, så find din inspiration og få følelserne med i dit arbejde. Det vil smitte af på dit endelige værk.

God fornøjelse.

Af Kristoffer W. Jørgensen

Yderligere læsning;

http://en.wikipedia.org/wiki/Golden_ratio

Phiculator;

http://www.thismanslife.co.uk/main.asp?contentid=phiculator

lommeregner,� der kan regne Phi ud i forhold til. Indtastet data.

F.eks. kan man taste længden ind på sit akvarium, og få udregnet hvor langt ind man skal måle i akvariet, for at få sit gyldne snit.

Eks. 60cm akvarium i længden; 60/Phi= 37.0820392963438