Makrostoffer er de næringsstoffer som planterne behøver i størst mængde. Mikrostoffer behøves i meget små mængder. Mikronæring kendes fra de kommercielle produkter allerede i handelen. Den gødning der er på markedet i dag, er hovedsageligt mikronæring, fordi det menes at makronæring er unødvendigt i et almindeligt selskabsakvarium, da fiskene leverer dette i form at affaldsstoffer. 

Et hurtigt sidenotat om planternes behov:
Sammen med makro- og mikrostofferne behøver planterne CO2 og lys for at vokse. Faktisk er CO2 og lys MERE vigtig end nogle af de andre næringsstoffer. Planter der ikke får nok lys, vil langsomt blive brune og dø. Hverken store, eller små, mængder gødning kan afhjælpe dette. Nybegyndere der tilfører levende planter, prøver tit at hjælpe plantevæksten ved at tilføre mere gødning, i stedet for at kigge på andre muligheder. Det er trods alt nemmere at hælde gødning fra en flaske, end at udskifte lyskilden. Gør IKKE denne fejl. Det eneste sted du vil se øget vækst, er hos algerne!!


Tilbage til gødningen.

Makro- og mikronæring


Makronæring

Makrostoffer består hovedsageligt af nitrogen [N] (som hhv. nitrit [NO2-], nitrat [NO3-] og ammonium [NH4+], phosphat [PO43-] samt kalium [K+]. Disse næringsstoffer er alle nødvendige for at planterne vokser. I et selskabsakvarium tilsætter fiskene, og fiskefoderet, som sagt, dele af disse stoffer. Specielt billigt fiskefoder indeholder utrolige mængder phosphat.

Som du forhåbentligt ved, så producerer fisk ammonium via afføringen. Og som du også forhåbentligt ved, så omdanner visse bakterier i akvariet denne ammonium til nitrit, og igen omdanner andre bakterier denne nitrit til nitrat. Alle disse stoffer (ammonium, nitrit og nitrat) er former for nitrogen, og kan alle bruges af planterne i større eller mindre omfang.

I de fleste "ikke plante" akvarier, og let beplantede akvarier, vil nitrat niveauet langsomt stige, og akvaristen bliver nød til at skifte vand, for at sænke nitrat niveauet. Nitrat niveauer over 20mg/l kan være skadelige for fisk.
I et kraftigt beplantet akvarium, med masser af hurtigt voksende planter, er det muligt for planterne, at fuldstændigt forbruge al den nitrogen der produceres i akvariet. I det tilfælde vil tilføjelsen af nitrat være nødvendig for at holder planternes vækst oppe. 

Fosfat kan også blive en mangelvare i et godt beplantet akvarium.

Mange myter siger at phosphat giver alger, men planteakvaristerne verden over, har for længst afvist denne myte. Phosphat giver IKKE alger.

Det hele handler om hvorvidt planterne vokser godt, og hvorvidt akvariet er godt beplantet. 

Tilfører du phosphat i et almindeligt selskabsakvarium, kan man regne med at få alger, fordi der ikke er planter nok til at optage phosphaten. I denne situation vil algerne blive den dominerende kilde til at optage næring.

Kalium (potassium på engelsk) er også et vigtigt makrostof, og er jævnligt tilstede i for små mængder i et planteakvarium. Mængden af kalium der tilføres via fiskefoder, og afføring, er meget mindre, end det nitrogen og fosfat der udledes. 

Derfor er det en god ide at tilføre kalium.



Mikro næring

Hovedstofferne I mikronæring er bor, kalcium, chlorid, kobber, jern, magnesium, mangan, molybdæn, svovl og zink. Disse næringsstoffer findes ofte i små mængder i vandhanevandet, og i miljøer med lav plantevækst, er det ikke nødvendigt at supplere dem op særlig tit. Med høj og hurtig plantevækst vil disse næringsstoffer hurtigt slippe op, og planterne vil begynde at lide under næringsmangel.

Mikronæring findes i mange kommercielle gødningsprodukter. En favorit blandt de kommercielle mærker er Tropica's Master Grow, i dag kendt som Aquacare. 

Som et alternativ laver mange akvarister deres egen. Dette kendes internationalt som PMDD (Poor Mans Dosing Drops(Fattigmandens Doserings Dråber)). Starten kan være at begynde at blande sit eget mikronæring. Der findes nogle forskellige mærker gødningspulver, bl.a. NutriSI og Plantex CSM. 

Disse kan være svære at finde her i Danmark, og indtil videre er det bedste bud, at spørge andre akvarister. Der kan være mange penge at spare, hvis man får fat i en god pose mikronæringspulver, da 250g f.eks. vil svare til ca. 50 flasker kommerciel mikrogødning.



Flere informationer om PMDD kan findes på engelsk her: http://www.thekrib.com/Plants/Fertilizer/pmdd-tim.html

Lige meget hvad du bruger som mikronæring, tilsættes dette typisk et par gange om ugen.

Det er vigtigt at supplere op, da Jern f.eks. kun er tilgængelig for planterne i fri form, et par dage efter at det er blevet tilsat. 

Former for gødning

Der findes to standard gødningtyper til akvarier: Bundlagsgødning og flydende gødning. 

Bundlagsgødning er oftest gødningstabletter, der skubbes ned i bundlaget, og der langsomt opløses, og bliver tilgængelig for planternes rødder.

Flydende gødning tilsættes direkte i akvariet.

Bundlagsgødning

En af fordelene ved bundlagsgødning i forhold til flydende gødning, er at når de bruges korrekt, er de kun tilrådighed for planternes rødder. Siden alger ikke har rødder, kan de ikke komme til næringen i bundlaget. 

Bundlagsgødning findes i flere former: 
Der findes et pulver substrat, som var meget populært i 90'erne, og i starten af dette århundrede, og som også bruges endnu hist og her, kaldet Laterit. I Danmark har det aldrig været udbredt, men det er dog til at købe. Laterit er et fint pulver med meget højt jernindhold, som man blander sammen med det nederste lag bundlag. 

Det er meget vigtigt ikke at bruge for meget Laterit, og endnu mere vigtigt, at man ikke blander pulveret i det øverste lag af bundlaget, da det ellers langsomt vil sive ud i vandfasen, og skabe meget høje jern niveauer.   

En anden brugt bundlagsgødning er gødningpiller. F.eks. JBL's 'De 7 kugler', Tropica's Aquacare Planttabs og lign. produkter. Disse er lavet med henblik på at akvaristen placerer dem rundt omkring i bundlaget, hvor de største plantekoncentrationer er, eller der hvor planter med stort rodnet er placeret. 

Disse tabletter, eller piller, indeholder som regel jern, og nogle også makrogødning.


En anden brugbar næringskilde er en kendt stueplante gødning. Substral "pindene" kan også bruges som næringsdepoter i bundlaget. Det er vigtigt at undersøge hvilke stoffer der er i Substral pindene, da nogle gødningsprodukter kan indeholde Urea, som er en giftig form for Nitrogen. 
Er man sikker på at man har de rigtige pinde, og vil forsøge sig, så sørg for at placere pindene så dybt i bundlaget som du kan, og gerne under planter du ikke har tænkt dig at flytte. Kommer substral pindene i berøring med vandfasen, kan det have konsekvenser for fisk, specielt hvis man har valgt de "forkerte" pinde.

Substral pindene skal ses som en mulighed, men ikke en man skal vælge frem for produkter lavet til akvarieplanter.




Flydende gødning

Flydende gødning er ofte en meget vigtig kilde til næring i et planteakvarium. Mange planter har udviklet sig specielt til effektivt at udvinde næringsstoffer fra vandfasen. Nogle planter sætter ikke rødder ned i bundlaget, kun for at holde sig fast. Disse planters eneste mulighed for at få den næring de behøver, er fra vandfasen. De fleste flydende gødningsprodukter er beregnet til at blive tilført ofte, dagligt, eller ugentligt, alt efter mængde.

Der findes et hav af forskellige flydende gødningsprodukter til akvarieplanter. De fleste af disse produkter indeholder kun mikronæring. Visse produkter indeholder også Kalium. 

Der er begyndt at dukke produkter op, der også indeholder små mængder Nitrat, men indtil videre findes der ikke i Danmark produkter, der indeholder phosphat.  

Når man benytter sig af "Gør det selv" gødning, som PMDD, eller når man tilsætter kalium, nitrat eller phosphat fra en "ikke-kommerciel" kilde, så er gødningspulveret normalt opløst i vand. Tørt pulver blandes op i afmålte mængder med vand, og derefter tilsætter man de mængder nødvendigt for planterne.



Advarsel

Mange folk, der begynder at overveje alternativer til kommercielle akvarieplanteprodukter, vil også overveje produkter lavet til stueplanter. Disse flydende produkter er ikke egnede til at tilføre akvarier, da de tit indeholder Urea, som er en form for Ammonium, der er giftigt for fisk. Ammonium niveauet vil stige så kraftigt, at fisk og andet levende vil dø.


Tilsæt ALDRIG gødning, som du ikke er sikker på kan bruges.