Hjemmebygget 8L Nanoakvarium

Skrevet af Kristoffer Willeskov Jørgensen | 23 Maj 2006

Ideen:

Jeg sad og kiggede på billeder fra AGA Aquascaping Contest, og blev inspireret af de små akvarier jeg så. Jeg tænkte at det kunne være flot at have stående ved siden af tastaturet, så når man holdt en tænkepause fra arbejdet, kunne kigge ind i et lille univers. Straks efter havde jeg tapet en model sammen af A4-ark, og ideen var født.

Ideen var at CO₂ og filter, samt lampe skulle være en integreret del af akvariet, så den udefra ville virke enkel og elegant.

Jeg lavede en skitse og en tegning over de funktionelle dele, og gik i gang med at overveje materialer, planter og udførelse.
Akvariet skulle deles op i et CO₂-kammer og et filter, med huller ind til akvariet. Det hele skulle placeres i bagdelen af akvariet, og skjules bag en mosvæg, så teknikken ville være skjult.

Planen var først at lave alt i plexiglas da de udførselsmæssige problemer ville blive begrænset. Men efter flere rundspørger og prisundersøgelser, fandt jeg det mere hensigtsfuldt at lave selve akvariet i glas, og kun lampen i plexiglas.

Udførslen:

En kammerat arbejdede i en glarmesterbutik, og for et par øller blev der skåret glas og plexiglas til 2 akvarier og 2 lamper. En lille pumpe, filtermateriale og noget bundsubstrat blev indkøbt, og arbejdet kunne gå i gang.

Jeg talte med en der havde erfaring med akvariebygning, og fik lært en god teknik og nogle gode regler.

Princippet i akvariebygning er at intet glas hviler på noget andet. Altså at det er samlet omkring bunden. Fronten og bagenden rager ud over kanterne af siderne, og holder akvariet sammen.

Glasset blev affedtet og maskeret med tape, for at gøre fugerne helt lige. Hvilket er en god ting, da det giver små skarpe fuger der ser godt ud.

Teknikken går ud på at akvariesilikonen ikke skal trækkes ud, men selv lægge sig på plads. Herved undgås luftbobler, og akvariet bliver tæt!

Alt ligges klar: glas, silikone, enhåndstvinger, sæbevand, køkkenrulle og affaldsspand.

Det sidst man vil have er silikonerester på sine fingre, da det kan give en mærker og i værste fald, en utæt fuge.

Silikonen blev først påført bunden og siderne blev rejst, og spændt let fast med et afstandsstykke imellem. Herefter blev silikonen påført sidernes kanter, og front og bagglasset blev rejst og fastspændt.

En finger blev dyppet i sæbevand og overskydende silikone blev fjernet inde i akvariet og glattet ud. Hver gang man havde kørt en side blev fingeren tørt af i køkkenrulle og dyppet i sæbevand igen… Elles ville silikonen klumpe.

Tapen blev fjernet og akvariet blev ikke rørt i en uge.

Herefter blev den overskydende silikone på ydersiden skåret væk med et superskarpt stanleyblad. Med lidt knofedt og acetone blev pletter fjernet og akvariet rengjort. Herefter blev opdelingen fremstillet af to stykker plexiglas, og limet med tokomponentlim og silikone.

Et stykke PU-rør blev skåret til så det passede ind i pumpen, og filtermateriale blev tilpasset. Billedet viser ikke den rigtige opsætning, da keramik-rørerne ligger nederst, dernæst filtersvamp filtervat og filtersvamp igen, så vattet ikke trækkes ind i impelleren.

CO₂-systemet består af en ½L flaske til afspændingsmiddel, en luftsten og CO₂-slange.

Princippet kaldes Venturi-Mister, og går ud på at bruge sin pumpe eller powerhead til at slå CO₂-boblerne i stykker, så det optages bedre i vandet. Det virker rigtig godt! Ved at bruge en luftsten placeret lige under indsugningen, mindskes støjen og ydelsen forbedres. Blandingen i CO₂-flasken er 1 dl sukker kogt i ½ l vand. Afkølet under låg, og hældt på flasken ved ca 30°C. Tilsat 1/8 pakke gær, og efter ca. en time er der totalt tryk på. Doseringen er ikke umiddelbar til at styre, med jeg har planer om en hjemmelavet reduktionsventil, med overtryksventil, så flasken ikke sprænger.

Lampen var så det sidste jeg manglede og pæren var sværest at skaffe. Jeg fandt på nettet en 20W sparepære med en kelvin på 6500. Sylvania long life professional daylight, farvekode 860, 1250 lumen og en levetid på 15.000 timer. Det svarer til 31.250 lux for akvariet, hvilket regnes som optimalt dagsbelysning. Altså et højt belyst akvarium. Til små akvarier gælder Watt/Liter reglen ikke.

Lampen blev lavet af plexiglas og dækket af med sort selvklæbende plastikfolie. Reflektoren er en reflektor fra et solarium, og jeg isolerede mellem pæren og fatningen, med silikone, så jeg ikke fik kortslutning.

Indholdet:

Et trådnet af plastik blev samlet med fiskesnøre og fastholdt i bunden af gruset og i toppen af en gennemskåret PU-slange. En Reed Moor rod blev indkøbt (dyreste del) og der blev samlet nogle sten.

Bunden blev fyldt med bundsubstrat og der blev fyldt sand (1-2 mm) i og vand. (gruset var midlertidigt.)

Planterne blev indkøbt: Taxiphyllum barbieri til mosvæggen. Microsorum pteropus windeløv og Anubias barteri var. Nana til roden. Rotala rotundifolia til baggrunden og Hemianthus callitrichoides ''Cuba'' til forgrunden.

Planterne blev trimmet og gjort rene, og stenulden blev fjernet.

Med bomuldstråd blev Anubias og 'windeløv' fastgjort til roden, og de resterende planter blev planter.

Her ses det beplantede akvarium ca 3 uger efter plantningen. Der er masser af CO₂ og endnu flere alger. Jeg kan ikke tilsætte hverken fisk eller rejer, da jeg endnu ikke kan kontrollere CO₂. Planterne gror fint, især Rotala Rotundifolia skyder ca. ½ cm om dagen. Algerne er kiselalger (det brune) og især trådalger, men begge er nemme at fjerne manuelt, og med et 3 dages blackout. Anubias vokser godt, og har allerede sat et blad til. Roden og stenene kan uden problemer tages op og børstes rene for alger. Når jeg har fået styr på problemerne kommer der en artikel til.