En af de sværeste ting, når det kommer til gæranlæg, er at finde en opskrift der passer til dine CO2 behov. Du kan finde et væld af opskrifter, guides, og gode råd på nettet, og man kan nemt blive forvirret, og ende med at stå med en kagedej i stedet for et fungerende CO2 anlæg.
Det du skal huske er, at alt efter hvordan du proportionerer dine ingredienser, vil du får en meget kort, og meget intensiv produktion af CO2, eller en svagere, men mere langvarig produktion.
Hvis du tilfører mere gær, vil produktionen blive mere intens, og tilfører du mindre, vil blandingen holde længere. Mere gær er lig et mer forbrug af sukker, og derved bliver der også produceret mere CO2, men sukkeret bliver også hurtigere opbrugt, og da gær godtnok producerer
CO2, producerer de også alkohol, hvilket i længden danner et ugunstigt miljø som med tid dræber gærcellerne.
En mindre mængde gær betyder, at hele processen foregår langsommere, og derved varer meget længere.

Den mest tålmodighedssvarende er helt sikkert at lave en blanding der holder længe, men måske ikke producerer helt så meget CO2 ad gangen, da man slipper for at skifte blandingen hver uge. Modsat får du selvfølgelig ikke så kraftig en produktion, men da stabilitet i
CO2 tilførsel er meget vigtigere end en høj mængde, er denne metode bedre for planterne.

Opskriften herunder leverer en fornuftig mængde
CO2 i ca. 14 dage. Den kan levere CO2 i en uge mere, men produktionen falder støt over den sidste uge. Bedre at skifte blandingen mens det går godt. Husk stabilitet er Alfa Omega!

Opskriften passer til en 2 Liters beholder.

Ingredienser:

400 gram sukker
5 gram natron
2,5 gram gær (frisk eller tør)

Værktøj:

tragt
2 Liters beholder
Deciliter mål
Vægt
piskeris eller lignende.

DSC_3725

DSC_3726

Start med at bland en smule lunkent vand op med en smule sukker. F.eks. 2 DL vand, og en 20 gram sukker. Rør til det er opløst.

DSC_3742

Derefter tilsæt gæret, og rør kraftigt rundt indtil gæret er opløst helt. Bruger du tørgær, så skal du røre endnu mere, da tørgær skal bruge ilt for at aktiveres, og får gæret ikke ilt nok, vil dele af det dø, inden vi overhovedet er kommet igang.

DSC_3748


Lad denne blanding stå, mens du forbereder din 2 Liters beholder. Sørg for at den er ordentlig ren, og der ikke er rester af det forrige indhold tilbage. Rør lidt rundt i blandingen mens du går og forbereder.

Fyld din beholder op med ca 50% lunkent vand. Hanevand er fint.

DSC_3750

Brug en tragt til at tilsætte den resterende mængde sukker og natron til det lunkne vand i beholderen. Ryst beholderen rigtig rigtig godt indtil sukker og natron er opløst. Alternativt kan du hælde det lunkne vand op i en skål, tilsætte sukker og natron og opløse det med et piskeris, eller for de dovne en blender. Herefter hældes blandingen tilbage i beholderen.

DSC_3767 Hæld gærblandingen i beholderen, og fyld op med lunkent vand til beholderen er ca. to tredjedele fuld.
Vend beholderen et par gange for, at være sikker på at blandingen er blandet ordentligt sammen.
Nu er
CO2 blandingen klar, og bør begynde at producere CO2 indenfor et par timer. Dette kommer an på temperaturen blandingen står ved, og om gæret er blevet ordentligt aktiveret (hvis der er brugt tørgær).


Sørg for at låget er skruet rigtig rigtig godt fast, og at det hul der er boret til CO2 slangen er helt tæt.

DSC_3765Ganske kort skal der bores et hul i låget som er ca. 1mm mindre end
CO2 slangen. En normal CO2 slange er 6mm, dvs. der skal bore et hul på 5mm. Slangen skubbes igennem hullet nede fra og op, så enden lige stikker igennem låget med ca. 10mm, og der forsegles evt. på indersiden af låget omkring slangen med silikone. Silikone er så behjælpeligt, at smører man det på omkring slangen, og på, og så drejer slangen rundt i hullet, så trækker slangen automatisk silikone med rundt, og fordeler det derved ganske fint omkring sig selv.





DSC_3760
Det er en rigtig fin idé at klippe slangen spids i enden, da den så er langt nemmere at skubbe igennem det mindre hul.

Er der ingen produktion af gær efter 1-12 timer er chancen for at gæret enten er dårligt, eller der er en lækage i beholderen. Højst sandsynligt omkring låget.

For en mere stabil tilførsel af
CO2 kan der køres med 2 flasker, med samme blading, hvor der skiftes en af flaskerne hver uge. Dvs. der er altid en frisk flaske igang, og tilførsel af CO2 er meget stabil.
Uge 1 startes flaske 1.
Uge 2 startes flaske 2.
Uge 3 skiftes flaske 1
Uge 4 skiftes flaske 2
osv.


DSC_3754DSC_3759Med tid kan du opleve at din diffuser, dine slanger, bobletæller og lignende bliver dækket af en form for slim, som er nem at fjerne, men irriterende alligevel.
Denne kan du eliminere fra dit system ved at tilføje en ekstra flaske. For eksempel en ½-1 liters beholder fyldt to tredjedele op med vand i blandet salt (30 gram pr. Liter).
Du fører
CO2 slangen fra din CO2-beholder over i beholderen med saltvand, forbundet med en luftsten, og derefter videre fra saltvands-beholderen, i dit system.
Saltvands-beholderen skal have 2 huller i låget, ligeså godt forseglet som resten.
Den ene slange skal  selvfølgelig være nede i saltvandsblandingen, hvor den afgiver boblerne fra flasken med gærblandingen.
Slangen der fortsætter i systemet skal være afkortet så den sidder i toppen af låget. Ligesom på
CO2 beholderen.

Denne saltvandsbeholder kan også fungere som bobletæller, og du har nu både slimfjerner og bobletæller i én!

Husk at brug en tilbageløbsventil. Denne skal placeres før den enhed der bruges til at opløse CO2 i vandet, men efter al andet udstyr.
Tilbageløbsventilen vil forhindre at vand fra akvariet kan løbe tilbage i beholderne og derved skabe mulighed for at der løber gærvand, og akvarievand ud på gulvet, med kaos, familiestridigheder og mulig skilsmisse til følge. Du ER advaret.


Det er en god ide at bruge en bobletæller til, at følge produktion og tilførsel til akvariet. En bobletæller kan være alt fra endnu en ½ Liters beholder, til en flot glas bobletæller. Der findes mange typer der alle fint kan bruges.

DSC_3771