Gødning I pulverform er meget svært at få fat I her I Danmark. Der er ikke mange kilder, og tit kan man slet ikke få fat i det. Der findes et par muligheder i Sverige, men fragten er meget høj derfra, så tit kommer man af med en heftig pris for sit gødning pga. fragtprisen.


Dette er en af hovedgrundene til at du nu kan købe gødning i pulverform her på Akvarieplanter.dk

Når man beslutter sig for at det er nødvendigt at anskaffe sig gødning i form af pulver, så har man for det meste læst op og ned på forskellige plantefora, og gjort sig nogle tanker om hvad det er man har brug for.

Alligevel kan det være svært at overskue hvilken gødning er hvad, hvilken betegnelse er nu rigtig, og hvor meget skal man egentligt bruge.

Kigger man på f.eks. gartnerier, og deres gødninger, så finder man tit disse gødninger blandet sammen i en eller andet procent del. Disse produkter sælges næsten altid under navnet NPK gødning. NPK står for Nitrogen, Phosphat & Kalium. Indenfor Akvarieverdenen er de produkter der sælges hos almindelige gartnere og havecentre ikke brugbare, da de meget tit indeholder stoffer der enten ikke er vandopløselige, eller også stoffer der simpelthen er giftige for akvariemiljøet.

Derfor bruges meget fin renhed og kvalitet af gødning. Disse produkter ses tit omtalt som KNO3, KH2PO4 & K2SO4.

KNO3, Kaliumnitrat er et kemikalie der tilfører dit akvarium Nitrat, og Kalium. Det pulver du kan købe hos akvarieplanter.dk indeholder 61.36% nitratkvælstof (NO3) og 46,3% kalium (K).

KH2PO4, Monokaliumfosfat. Dette pulver tilfører Kalium og Fosfat. Produktet indeholder 22,7% Fosfat og 28,6% kalium.

K2SO4. Kaliumsulfat tilfører dit akvarium Kalium. Akvarieplanter.dk’s produkt indeholder 42% Kalium.


Hvis du er endt her i din søgen efter oplysninger omkring makrogødning, og hvorfor du egentligt skal bruge det, så kan du læse dig lidt klogere her. Både i denne gødningsbeskrivelse, og selvfølgelig på Akvarieplanter.dk.


Har du et akvarium du føler er begrænset af næringsmangel, så kan det være en god ide, at læse op på hvad det egentligt er der er galt.

Har du allerede været ude og investere i mere lys over akvariet, og i CO2 tilførsel til dine planter, så er chancen for at du hurtigt ender i næringsmangel af den ene eller anden slags. Chancen er at du allerede nu tilfører mikronæring i form af et kommercielt produkt som f.eks. Tropica’s Aquacare Plantenæring, eller et andet produkt.

Dine fisk leverer en del af dit Nitrogen behov, og også dit Fosfat behov, men begynder du at sætte fart på din plantevækst, så vil du hurtigt opdage at det simpelthen ikke er nok.

Overvej om du er kommet til det punkt hvor du skal begynde at tilføre ekstra næring til dine planter. Det kan gå ret hurtigt, hvis planterne løber tør for et næringsstof. Planterne kvitterer ved at begynde at vokse ’forkert’. De får hullede blade, vokser deformt, bliver hvide eller lignende.

Mange bekymrer sig også om hvorvidt det er sikkert for de fisk der går i akvariet.

Nogle vælger at opblande gødningen i vand, før det tilsættes akvariet, for at det hurtigere bliver optaget i vandfasen. Andre tilfører gødningen direkte til akvariet i pulverform. Begge metoder er lige sikre, og det kommer helt an på ens nerver, da det faktisk kan være lidt nervepirrende at se ens fisk begynde at spise nitrat krystallerne. Fiskene spiser dem dog ikke, så der er ikke noget at være bekymret for.

Så længe du tænker dig om, og undersøger hvor meget af de forskellige gødningstyper du har brug for, så er alt sikkert og vel.

Overdrevet brug kan, og vil føre til at dine fisk lider, så tænk dig om, og vær sikker i din sag. Hellere spørge en gang for meget, end at se sine fisk lide. Brugerne på akvarieplanter.dk svarer hellere end gerne, også selv om man føler at det er et dumt spørgsmål.