Forord
Denne artikel er originalt skrevet udfra de bregnetyper der voser emerst, og er ikke skrevet med henblik på akvaristikkens submerse bregner, som Microsorum pteropus, men alligevel fortæller artiklen meget om hvordan bregner lever i naturen, hvilket også gælder vores akvatiske bregner. I naturen finder man oftere Microsorum pteropus voksende emers, og derfor falder ind under de samme reproduktive metoder som de terrestriske bregner.
Forhåbentligt vil du få noget ud af at læse artiklen igennem, og lære nogle nye udtryk. Der er flere "store" ord i artiklen, men de fleste kan enten læses nærmere om i vores ordbog, eller også står ordet forklaret i teksten.
Introduktion
Bregner har eksisteret i mere end 300 millioner år og i den tid har deres form gennemgået en fænomonal diversificering.
Bregner vokser i mange forskellige habitater rundt omkring i verden. Bregnerne var, på deres arts højdepunkt, i Kultiden ( Bregnernes tid ) den dominerende vegetation på hele jorden. I denne periode udviklede nogle bregnelignende grupper faktiske frø (frø bregner) hvilke dækkede op til halvdelen af den bregnelignende bestand i kultidens skove, der fandtes i denne tid, og senere udviklede de blomstrende planter sig.
De fleste af bregnerne fra den Kultiden uddøde, men nogle få udviklede sig senere til vor tids bregner. I dag findes der omkring 12000 arter af bregner over hele verden.
Bregnens struktur
Bregner and bregne-lignende planter er mere komplicerede i deres struktur, end de fleste tror. Deres struktur, selvom den på nogle måder minder om de blomstrende planter, er forskellig nok til at kræve adskilt terminologi.
Bregnens blad
Bladet er den del af bregnen vi ser, når vi går tur igennem skoven. Bladet er delt i 2 dele. Bladstilken og selve bladet.
Selve bladet kan være udelt, men også meget findelt. Hver delingsgrad har sit eget begreb. Fjersnitdelte(pinnate) blade er delt i mindre blade kaldet småblade (pinnae), hvor hvert småblad er fæstnet på hovedaksenl (kaldet rachis i denne 'blad del' af bladet). Blade der er mere delte er benævnt som bipinnat eller endda tripinnat, hvor nogle er delt fire eller fem gange. Den ultimative deling kaldes pinnules. En anden type deling er hvor det grønne bladvæv ikke helt er adskilt fra den centrale stængel men mere er udspredt langs denne stængel, denne delingsgrad kaldes pinnatifid.
Nederst i artiklen finder du et diagram over de forskellige betegnelser for delingsgrader.
Bladene varierer meget i størrelse, fra træ bregner med 12 fod store blade til f.eks. vandbregnen Azolla, med blade ned til under 1mm.
Rhizom
Et rhizom kan sammenlignes med de blomstrende planters stængler. Bladene udspringer fra Rhizomet. I mange tilfælde kan Rhizomet være svært at se, eller helt gemt under jorden. Rhizomet fra træ bregner kan på den anden side være op til 60 cm i diameter og op til 12 meter høje. Hos visse epifytiske bregner (bregner der vokser i træer) og i krybende bregner, er rhizomet tit synligt, og ses spredt udover jordbunden. Bladene der rejser sig fra rhizomet, rejser sig fra den øverste side og opstår i en eller flere rækker lateralt på begge sider.
Rhizomet indeholder ledende væv (xylem & Phloem) støtte væv (sclerenchym fibre).Det ledende væv, kendt som ledningsstreng, transporterer vand, mineraler og næring rundt i hele planten.
Rødder
Rødder dannes fra rhizomet og nogle gange fra bladstilken. Rødderne deler sig normalt ikke når de vokser ud fra rhizomet. Træ bregnens rødder vokser ned fra kronen, og hjælper med at styrke stammen. Rødderne fæstner planten til jorden og absorberer vand og mineraler.
Sporangia
Sporangia er den reproducerende struktur hos bregner og bregne lignende planter. De er miniature sække, eller kapsler der producerer støvlignende sporer, der er bregnens 'frø', og hvorfra bregner danner nye. Flere sporangia tæt sammen kaldes sorus, hvilket er en samling sporehuse, eller sporehushob.
Placeringen af sporangia varierer meget mellem de forskellige bregner. De fleste bregner vi ser når vi er ude at gå en tur har deres sporangia på undersiden af bladet, arrangeret i et organiseret mønster, tit associeret med årene i bladet. Mange gange (men ikke altid) danner bregnen en beskyttende hinde over sorus, der kaldes indusium (et slør der helt eller delvist dækker hver sporehushob.)
Sporer
Bregnens 'frø' kaldes sporer. Normalt dannes de i grupper af 4. Sporer indeholder små bitte dråber olie, og nogle gange klorofyl, samtidig med deres cellekerne. Bregner smider millioner, nogle gange billioner af sporer i løbet af deres eksistens, men kun meget få lander på steder der er gunstige nok til at de danner nye bregner.
Bregners livscyklus
Bregners livscyklus kan for mange virke meget kompliceret, men den har virket med succes i mange millioner af år. Selvom sporer kommer fra bregnens blade, kommer bladene ikke direkte fra sporene. Sporer fra forældren falder ned på jorden, og med en enorm portion held (millioner af sporer dør for hver enkelt succes) finder de et passende sted at spire, med den rigtige fugtighed og det rigtige lys. Disse små encellede organismer begynder at vokse via celle division. Snart opstår ordnede arrangementer af celler, der danner små grønne hjerteformede planter eller prothalli(Gametofytter). Disse planter er der ikke mange der ser, da de kun er omkring 10mm store og ligger fladt på jorden. Dette er en uafhængig plante med dens eget simple 'rod' system(rhizoider) til at tilføre vand og næringsstoffer.
Dette Prothalli danner dernæst antheridia eller mandlige kønsorganer og archegonia, eller kvindelige kønsorganer på dens underside. De mandlige kønsorganer danner spermatazoider (eller en bevægelig hanlig kønscelle) som kan svømme, via blot en dråbe vand, hen til ægget produceret af de kvindelige kønsorganer. Det befrugtede æg begynder dernæst at danne sporofytten, som er den plante vi kender som en bregne.
Selvom denne form for reproduktion er den mest gængse, findes der flere andre måder en bregne kan formere sig ved. Apogami, hvilket er dannelsen af en sporofyt uden befrugtning, som oftest opstår når en gametofyt dannes under tørre forhold.
Nogle bregner, tilpasset livet i ørkenen, bruger denne form for reproduktion oftere end andre. Den anden større måde en bregne formerer sig på er vegetativt via rhizomet. hos sterile hybrider ( der findes flere blandt bregnerne) er dette den eneste form for formering.
Diagram over delingsbetegnelser
