| 07 Marts 2009
Som planteakvarister tiltrækkes vi af smukke og spektakulære akvarier.
Et stort og velproportioneret undervandslandskab kan holde os
tryllebundne i timevis.
Takashi Amano's bog "Nature Aquarium World" har
sat helt nye normer for, hvad undervandslandskaber handler om. Mange
planteakvarister har formodentlig fantaseret om at kombinere Discus med
levende planter, og disse fantasier har Amano ført ud i livet talrige
gange, da nogle af hans mest imponerende undervandslandskaber netop
indeholder Discus.
Og mange af dem der har fulgt AGA's konkurrence i
undervandslandskaber, har også bemærket, at en stor del af deltagerne
faktisk har kombineret levende planter og Discus.
Det er faktisk ikke så vanskeligt, som man kunne frygte, at holde
Discus i planteakvarier; men det er på den anden side heller ikke
anbefalelsesværdigt til rene novicer.
Vi har haft held med at holde
Discus i planteakvarier igennem de sidste 15 år, og denne artikel er
baseret på vores erfaringer, som vi håber kan give dig både inspiration
men også en konkret viden om, hvordan du selv anlægger og vedligeholder
et succesfuldt og spektakulært planteakvarium med Discus.
Plusser og minusser
Der er adskillige fordele ved at holde Discus i et planteakvarium. De
mest indlysende er naturligvis den kolossale dekorative værdi, der
ligger i at kombinere skønheden i planterne selv med Discus.
Det er
graciøse fisk, som sædvanligvis bevæger sig langsomt rundt, og det
passer godt sammen med smukke planter, der står og svajer i strømmen.
Deres farver, og i særdeleshed de turkisfarvede varianter, passer
perfekt til de grønne og røde farver i planterne. Og så er det jo også
dejligt for os aldrende akvarister at fiskene er så store, at de er til
at se ovre fra sofaen.
Som en mere seriøs bemærkning kan det også indskydes, at planterne er
kendt for at fungere som et effektivt kemisk filter, hvilket er en
meget væsentlig detalje i et Discus-akvarium.
Discus er normalt en ret
følsom og vanskelig fisk, og det stiller desto større krav til
akvaristen om at holde en høj standard i akvariet. En stor samling
planter i god vækst vil være et meget effektivt våben imod de kendte
Discus-sygdomme som f.eks. "hul i hovedet".
Planterne tilbyder også Discus gode og naturlige gemmesteder.
Discus er ofte sky fisk, som reagerer kraftigt på aktivitet uden for
akvariet. I den sammenhæng må man faktisk foretrække planter som
skjulesteder for sine Discus, da de nemt kan komme til skade på den
mere traditionelle akvariedekoration som trærødder og klippestykker.
Når man på den måde kan tilbyde sine Discus et stressfrit miljø, får
man også langt sundere fisk i sidste ende.
Bredbladede planter tilbyder et ynglende par perfekte gydepladser.
De
fleste avlere fortrækker nok stadig en kegle eller en plade, men vores
Discus har ofte gydet på Anubias eller Echinodorus
blade. Planteblade er et godt gydesubstrat i et selskabsakvarium, da
andre blade effektivt skjuler det gydende par og deres æg for andre
fisk - men desværre også for nysgerrige akvarister.
Der er dog også nogle ulemper, som man skal være opmærksom på, før man
kaster sig ud i at holde Discus i et planteakvarium. Discus er
varmtvandsfisk, som ofte holdes ved 27-32 ºC. Vi har altid holdt vores
Discus ved 28 ºC, og det sætter nogle grænser for, hvilke planter man
kan holde sammen med sine Discus (se nedenfor).
Alle Discus-bøger
anbefaler at man fodrer sine Discus overordentlig godt for at optimere
deres tilvækst og bringe dem i topform til avl.
Nogle avlere tilbyder
fiskene op til fem måltider om dagen, som typisk består af en
proteinrig blanding med oksehjerter som hovedbestanddel. Sådanne fisk
får lov at spise hvad de kan, før overskydende foder suges op, så
vandproblemer derved undgås. Delvise vandskift foretages desuden
hyppigt for at undgå, at nitrat opkoncentreres.
Enhver der har prøvet
at vedligeholde et tæt beplantet planteakvarium ved, at det er meget
svært at fjerne uspist foder og foretage hyppige vandskift.
Planteakvarier med Discus må derfor nødvendigvis baseres på et
antal kompromisser.
Vi fodrer f.eks. med et kvalitetsfoder én gang om
dagen, og vi foretager et større vandskifte hver fjortende dag. Denne
rutine holder nitratniveauet rimeligt lavt (mindre end 15 mg/l), men
fiskene bliver heller ikke så store, som de kunne blive. Vores fisk
bliver højst 18-20 cm mod de op til 25-30 cm, som vi har set hos nogle
avlere.
De mindre fisk passer i øvrigt også bedre til de 350 liters
akvarier, som vi anvender, så vi ser det egentlig ikke som et problem.
Selvom vi intet gør for at avle på dem, så gyder de alligevel ofte, så
den mere restriktive fodring ser ikke ud til at påvirke deres
yngleadfærd.
Endelig skal man også vælge planter til sit Discus-akvarium,
som ikke kræver alt for hyppig trimning. Mange Discus er som sagt sky
fisk, og jo mindre tid man bruger på at rode rundt i sit akvarium, jo
flottere fisk får man også. Selv de mest tolerante Discus vil af og til
flippe helt ud, og de kan nemt komme til skade på trærødder og teknisk
udstyr i akvariet.
Længe leve forskellen
Mange foreninger af planteakvarister har igennem årene udviklet nogle
retningslinier for, hvordan tingene bedst gøres. En del af disse
retningslinier må man gå på kompromis med, hvis man ønsker at forsøge
sig med et planteakvarium med Discus.
En af de mest almindelige procedurer er at bruge lyskilder med et meget
højt lysniveau for at accelerere plantevæksten. En almindelig
tommelfingerregel her i Nordamerika er at anvende ca. 1 Watt pr liter
som et udgangspunkt. Mange akvarister tror desværre, at hvis lidt er
godt, så er meget bedre, og derfor investerer de i kviksølvlamper eller
metalhalidlamper, som kan generere op til 2 Watt pr liter. Mange
planter behøver slet ikke så høje lysniveauer, og så meget lys kan
meget vel skræmme Discus til at gemme sig det meste af tiden.
Vi har med stor succes anvendt ca. 0,50 til 0,75 Watt pr liter i
vores planteakvarier.
De fleste ved jo også godt at lyskildens type i
sig selv har stor betydning for, hvor meget lys man faktisk får ud ved
et givent Watt-forbrug. Vi anvender nogle lavenergirør, som giver ca.
15.000 Lux ved vandoverflader. Denne lysintensitet giver rigtig god
plantevækst, uden at den ser ud til at genere Discus.
Lyskilden ser dog
ud til at være overordentlig vigtig. Vores første Discus-akvarier
anvendte nogle metalhalid-pendeler som hang over akvariet.
Disse pærer
giver et meget punktformet lys, og det giver anledning til at der
dannes små dansende skygger rundt omkring i akvariet på grund af den
vandbevægelse, der altid er på vandoverfladen.
Discus i disse akvarier
var bestemt mere sky end Discus i akvarier, hvor vi bare anvendte et
almindeligt lysstofrør.
Vi ved naturligvis ikke, om det var skyggerne,
de høje lysintensiteter eller blot et sammentræf af omstændigheder, som
gjorde disse fisk mere sky, men lysintensiteten ved vandoverfladen var
også omkring 15,000 Lux i disse akvarier.
En anden procedure, som planteakvarister ofte anvender er, at lade
fækalier og planterester ligge på bunden, så det kan formulde og derved
genanvende næringssaltene.
Denne praksis kan ikke anbefales til
planteakvarier med Discus, da det har tendens til at højne
nitratniveauerne, hvilket kan være problematisk for Discus, som kræver
et noget "renere" miljø end mindre krævende fisk. Vi vil derfor
anbefale, at man fjerner organiske partikler i forbindelse med
vandskifte, så detritus i akvariet holdes på et absolut minimum.
Alle planteakvarister ved også, at en moderat vandbevægelse i
akvariet stimulerer plantevæksten. Lidt forsimplet kan man sige, at
planter ikke kan jage rundt i akvariet efter mad, og de er derfor
afhængige af at få tilført næringsstoffer og slippe af med
affaldsprodukter via vandbevægelserne.
En god cirkulation i akvariet er
også med til at reducere grænselaget af stillestående vand på
bladoverfladerne, så CO2 derigennem optages hurtigere og mere
effektivt.
Selvom det kan være svært at simulere naturlige
vandbevægelser i et lille vandløb, så forsøger mange akvarister
alligevel ved at anbringe flere cirkulationspumper rundt omkring i
akvariet.
Men stærkt strømmende vand i Discus-akvarier kan ikke
anbefales. Discus bevæger sig langsomt rundt, og de har en stor krop,
som strømmen kan gribe fat i.
Hvis de befinder sig i hastigt strømmende
vand, må de derfor bruge meget energi på at opretholde deres position i
akvariet. Discus spiser også langsomt, og de har svært ved at fange
føde, som hastigt driver forbi dem i en rivende strøm.
Dermed ikke være sagt at vandet i Discus-akvarier bør være
stillestående. Og områder med stærk strøm er også helt i orden, så
længe der er områder i akvariet, hvor Discus kan søge strømlæ. Her er
planter med store blade som f.eks. Echinodorus ideelle, da de
på samme tid tilbyder både læ for strøm og skjulesteder.
Et af formålene med mange planteakvarier er at skabe en meget tæt
beplantning. Planteakvarister er simpelt hen ikke tilfredse før hver
eneste lille cm2 af bundlaget er tilplantet.
Synet af bart substrat er
bare uæstetisk, men sådanne akvarier vil af to grunde næppe fungere
særlig hensigtsmæssigt som Discus-akvarier.
Denne grund er, at Discus
elsker at nippe deres føde op fra bunden, og hvis hele bunden er dækket
af planter kan fiskene ikke samle føden op, og føden vil blot forårsage
vandkvalitetsproblemer.
Den anden grund er, at Discus er store fisk som
derfor også har brug for åbent vand til at svømme omkring i.
Og lad os
da blot tilføje en tredje grund: hvis tanken er meget tæt beplantet,
kan man heller ikke se fiskene, og så er hele pointen med denne øvelse
jo gået tabt!
Det sidste man bør overveje nøje, er valget af andre fisk i
Discus-akvariet, specielt hvad angår valget af algeædere.
Algeædere er
vigtige i et planteakvarium, men de bør udvælges meget omhyggeligt.
Discus er store og langsomtsvømmende fisk, som desværre også har et
tykt og velsmagende slimlag. Det gør dem til et attraktivt mål for alle
algeædende fisk med sugemund, og man bør derfor altid undgå de
aggressive typer som f.eks. den Kinesiske Algeræder (Gyrinocheilus aymonieri).
Man bør også være på vagt overfor mere harmløse typer af algeædende fisk. Otocinclus
er f.eks. normalt en ganske harmløs og fredelig algeæder, som næsten
altid kan fås i faghandelen. Der er imidlertid mange arter af Otocinclus,
men desværre kendes de sjældent præcist i den enkelte forretning, med
mindre du er meget heldig. Vi har kun været uheldige en enkelt gang.
En
gruppe Otocinclus viste sig at være attack-otos, som simpelt
hen elskede at hænge på vores Discus, hvor de så efterlod et tydeligt
hvidt område, når det omsider lykkedes Discus at ryste dem af. Vi har
ligeledes haft nogle problemer med Farlowella acus - de fandt
også vores Discus meget attraktive. De er dog ikke så gode svømmere, og
vores Discus kunne nemt undgå dem, når de langsomt kom vrikkende hen
imod dem.
Den meget populære siamesiske algeæder (Chrossocheilus siamensis)
er meget nyttige i planteakvarier, men de kan potentielt skabe
problemer når de holdes sammen med Discus.
Den siamesiske algeæder er
både hurtigtsvømmende og hurtigtspisende, og de kan potentielt
udkonkurrere Discus på føden. Vi har dog altid holdt dem sammen med
vores Discus uden nogen som helst problemer.
De vil bestemt gribe den
føde, der daler ned foran dem, men selv når de er voksne, ser de ikke
ud til at spise så meget endda, og der er stadig rigeligt med foder
tilbage til vores Discus.
Der er dog flere overvejelser, som man bør gøre sig før man vælger
andre fisk til sit planteakvarium med Discus. Undgå såvel
hurtigtsvømmende som hurtigtspisende fisk. En af de bedste
komplementærfisk til Discus er en stor stime Rød Neon (Paracheirodon axelrodi).
En god strategi er at introducere de Røde Neon til Discus mens Discus
stadig er små og så lade dem vokse op sammen. Ellers risikerer man
blot, at de små Røde Neon, som man sædvanligvis kan købe i
forretningerne viser sig at være et dyrt måltid for en fuldvoksen
Discus.
En anden god fisk at holde sammen med Discus er en stime Corydora. Fisk, som søger deres mad på bunden, vil hjælpe med til at undgå, at uspist mad bliver et problem - og Corydora er alles favorit i den sammenhæng. De fungerer bedst i små stimer så anskaf en 6-8 stykker af en af de mindre arter som f.eks. Corydora trilineatus, så de kan fungere som effektive havemænd.
En fisk man absolut bør undgå er den almindelige Skalare (Pterophyllum scalare).
De er desværre kendt for at kunne være bærere af parasitter, som er
ganske harmløse for dem selv, men som kan være fatale for andre fisk
som Discus, og så er de ligesom de fleste andre cichlider
hurtigtspisende fisk.
Optimer Discus-miljøet - Discus er kendt for at foretrække blødt og
surt vand. I naturen er vandet i en Discus-biotop typisk ekstremt
blødt, brunfarvet og med lav pH
De Discus du eventuelt påtænker at anskaffe dig, er imidlertid
opdrættet langt fra Amazonas regnskove, og du bør derfor tilstræbe at
opnå en vandmiljø, som ligger tæt på opdrætterens miljø. Det betyder
altså, at du må kontakte opdrætteren, hvis det er muligt, for at finde
ud, under hvilke betingelser dine Discus er tilpasset til.
En anden faktor, som afgør hvordan du vælger at sætte dit system op, er
hvorvidt du ønsker at avle Discus eller blot vil have dem som en flot
og majestætisk fisk i et planteakvarium. Discus-avl kræver et langt
tættere match til de optimale vandforhold end hvis Discus blot skal gå
i et selskabsakvarium. Hvis du ikke ønsker at optimere en evt. avl, er
det bedste råd vi kan give, at vælge nogle vandforhold, som du relativt
nemt kan holde stabile i forbindelse med det rutinemæssige vandskifte.
Det er langt bedre at vælge hårdere og mere basisk vand end at kæmpe
med alle mulige spidsfindige vandbehanlingsmidler, som
blødgøringsmidler, pH justering og andre kemikalier.
Akvariets størrelse
Mange Discus-begyndere har tendens til at vælge et akvarium, der er alt
for lille.
De fleste ungdyr bliver solgt, når de er på størrelse med en
flad femmer, og så er det nemt at forestille sig, at man nemt kan have
6-8 Discus gående i et 80 liters akvarium. Intet kunne være længere fra
sandheden! Avlere anbefaler ca. 160 liter som minimumsstørrelse til et
ynglende par, og jeg vil bestemt anbefale, at man også anvender denne
tommelfingerregel for planteakvarier med Discus.
Vi har sædvanligvis
holdt fire til seks voksne i et 380 liters akvarium, og det lader til
at være ganske passende.
Det er dog nødvendigt at overveje både den
egentlige volumen og selve målene på akvariet - et relativt højt
akvarium er bestemt at foretrække frem for et lavere og længere fordi
Discus er så relativt høje. En 20 cm stor Discus er meget højere end en
20 cm lang almindelig akvariefisk.
Det er faktisk en god ide at starte
med et større antal ungfisk end du egentlig har i sinde at beholde, og
så fjerne de dårligste fisk i takt med at de bliver større. Det er
vores erfaring, at der i et hvert kul fisk altid er nogle der er
stærkere end andre.
De svageste fisk vil alligevel have svært ved at
klare sig, og så kan man lige så godt fjerne dem i tide. Hvis din
dyrehandel tager imod fisk, kan du måske slippe af med dem der - og de
svage fisk kan meget nemt vise sig at være de stærkeste i andre
sammenhænge.
Blødt vand
Vi er selv heldige at have blødt vand i vores
ledningsvand. Vores vand kommer fra et reservoir i bjergene og består
primært af smeltevand. Det er gennemsnitlig ca. 0,5 til 1,0 i
totalhårdhed (dGH, eller calcium/magnesium hårdhed). Dette niveau af
calcium er sikkert fint til Discus alene, men vi synes det er for lavt
til at opnå en fornuftig vækst hos vores planter.
Vi tilsætter
calciumkarbonat for at forøge totalhårdheden til ca. 2,0 dGH (omkring
35 ppm). I vores 380 liters Discus-akvarium bliver det til ca. 4
teskefulde (8 gram) af analytisk rent CaCO3.
Note: Som tommelfingerregel kan man gå fra, at to teskefulde
calciumkarbonat (ca. 4 gram) per 200 liter vil øge både totalhårdheden
med ca. 1 dGH og karbonathårdheden med 1 dKH.
En teskefuld
natriumbikarbonat (ca. 6 gram) til 200 liter vand vil øge
karbonathårdheden med 1 dKH mens totalhårdheden ikke vil påvirkes.
Brug
altid et testkit til at sikre, at du tilsætter nok af de
hårdhedsforøgende kemikalier. Det er nemlig meget svært at afmåle de
enkelte kemikalier korrekt, hvis man ikke har en fintfølende
laboratorievægt til sin rådighed. I det fleste testkits svarer en
hårdhedsgrad (dGH eller dKH) til 17,8 mg/l af CaCO3.
Lav pH
Selvom de fleste er enige om, at Discus har det bedst ved lav pH,
foretrækker vi alligevel en pH på 6,9 i vores planteakvarier med
Discus. For os betyder det blot, at vi justerer pH med CO2, når vi har
tilsat øget vores KH. I et akvarium uden planter kan man anvende
forskellige midler til at justere pH med.
Disse midler indeholder dog
normalt en masse fosfor, og det vil blot føre til algeproblemer i et
planteakvarium, som normalt får langt mere lys og måske også tilføres
forskellige andre plantenæringsstoffer.
For at indstille pH tilsætter vi natriumbikarbonat (NaHCO3 eller
almindelig bagepulver) for at øge KH fra de ca. 2 dKH i vores
ledningsvand til ca. 4 dKH, hvilket svarer til omkring 70 mg /l CaCo3.
Vær opmærksom på, at den CaCO3, som vi tidligere tilsatte for at øge
totalhårdheden, også vil øge karbonathårdheden, så derfor er det
nødvendigt altid at tjekke, hvor meget natriumbikarbonat det er
nødvendigt at tilsætte, efter at man har øget totalhårdheden.
I vores
tilfælde tilsætter vi 2 teskefulde (ca. 12 gram) analytisk rent NaHCO3
for at opnå en sluttelig karbonathårdhed på 4 dKH.
Vær i den forbindelse også opmærksom på, at de fleste testkits til
karbonathårdhed faktisk måler alkalinitet.
Hvis karbonat er den eneste
buffer i vandet, er karbonathårdheden lig med totalhårdheden; men hvis
der er andre buffere i vandet såsom fosfater og sulfater, får du næppe
en korrekt måling af karbonathårdheden med et almindeligt testkit.
Den anden del af pH ligevægten er CO2. Når karbonathårdheden er
øget, vil pH også være steget. For at bringe pH ned igen, og for at
forsyne planterne med CO2 så de kan vokse tilfredsstillende, leder vi
CO2 i vandet, så CO2 koncentrationen bliver ca. 15 mg/l. Denne CO2
koncentration vil sammen med en karbonathårdhed på 4 resultere i en pH
på 6,9.
Der er mange forskellige KH/CO2/pH tabeller tilgængelige på
Internet, så du kan justere den karbonathårdhed og CO2 koncentration,
så de passer til netop dine forhold.
Høje vandtemperaturer
Discus-akvarister har erfaret, at Discus har bedre sygdomsmodstand ved
relativ høj temperatur, og de anbefaler derfor en vandtemperatur på
mellem 27 og 30 ºC, eller endnu højere. Det er dog vores erfaring, at
de helt høje vandtemperaturer skaber algeproblemer, og vi foretrækker
derfor den lavere del af dette range, nemlig 28 ºC.
Et positivt aspekt ved de høje vandtemperaturer er, at man ikke behøver
at anvende alternativ opvarmning udover varmekabler i bundlaget. I de
fleste hjem, hvor man ikke har air-conditioning, kommer
sommertemperaturen normalt op omkring de 28 ºC, og derfor er yderligere
opvarmning overflødig, da varmekablerne nemt kan varme vandet op om
natten.
Iltning af vandet
På grund af de høje vandtemperaturer er potentielt mindre ilt i
akvarievandet. Ved havets overflade kan ved 24 ºC opløses ca. 8,4 mg
ilt per liter og ved 30 ºC er denne værdi faldet til blot 7,6 mg/l.
Dette bliver blot endnu mere kritisk i højderne, da kombinationen af
høj temperatur og stor højde over havet yderligere reduceret den mængde
ilt, der kan opløses i vandet.
Et planteakvarium er i den sammenhæng en
ganske udmærket ting, da planterne i dagtimerne er i stand til at
overmætte vandet med ilt til 120% overmætning, eller mere. Vi bor 1600
m over havets overflade og alligevel ser vi ofte op til 8,3 mg/l sidst
på eftermiddagen – eller det der ville svare til luftligevægt ved
havets overflade.
Som en ekstra sikkerhed anvender vi overrislingsfilter for at sikre at
vandet holdes veliltet også om natten, når lyset slukker og der ikke
mere er fotosyntese i planterne. Med den teknik har vi omkring 90%
mætning om morgenen, før lyset tænder.
Den samme effekt kan naturligvis
opnås med en luftsten, men det vil på den anden side forårsage et
dramatisk fald i CO2.
Anbefalelsesværdige planter
Et sidste aspekt, man bør overveje til sit Discus-akvarium, er valget
af planter, som kun kræver lille vedligeholder i form af trimning.
Jo
mindre man roder rundt i sit akvarium, jo gladere vil ens Discus også
være! Derfor bør man vælge langsomtvoksende planter; man bør således
undgå nogle af de mere almindelige stængelplanter såsom Hygrophila og
Ludwigia.
Discus-begyndere bekymrer sig ofte om, hvilke planter de kan anvende i
deres Discus-akvarier. Her er hovedbekymringerne ofte de høje
temperaturer og det bløde vand. Med ganske få undtagelser er det dog
vores erfaringer, at disse forhold ikke skaber nogle problemer med
planterne i akvariet. Vi mener, at det er vigtigere at koncentrere sig
om at vælge de rette planter ud fra størrelse, form og krav til
vedligeholdelse.
Echinodorus
Et indlysende plantevalg til Discus-akvarier er Echinodorus-slægten.
Sværdplanterne hører naturligt hjemme i Amazon-regnskoven, selvom de
måske næppe findes i det mørke, humusrige vand, som Discus foretrækker.
Echinodorus findes i mange størrelser og former og kan derfor bruges
med stor effekt i planteakvarier med Discus.
En god solitærplante, som næppe slås af meget andet, er den store
sværdplante (Echinodorus bleheri). De store graciøse blade, de
lysegrønne farver og den smukke fontæne, som bladene kan danne, gør
denne plante til en klassisk akvarieplante.
Den er ideel til
Discus-akvarier, da skalaen ligesom er den samme – bladene kan blive 60
cm eller længere, og den kan i sådan en situation optage en ikke
ubetydelig plads i akvariet. Discus kan nemt søge dække bag plantens
store blade.
Bladenes størrelse og form gør dem også velegnet som
gydeplads, selvom Discus i virkeligheden nok foretrækker en noget
fastere gydesubstrat.
Andre gode sværdplanter til Discus er E. amazonicus, E. major,
E. cordifolius og deres mange varieteter. En meget populær og attraktiv
plante er i den forbindelse Echinodorus Ozelot, som er udviklet af
Barth i Dessau i Tyskland.
Echinodorus-slægten indeholder også mange planter, som er ideelle som
forgrundsplanter. En af de mere populære er E. tenellus som ligner
græs, og som er meget nem at holde. Af større varieteter kan nævnes E.
quadricostatus og E. bolivianus, som begge danner en smuk overgang fra
de egentlige forgrundsplanter til de solitære planter.
Anubias
Slægten Anubias består af en stor samling planter fra Afrika. Selvom de
ikke findes i Discus naturlige biotoper, er de ikke desto mindre meget
værdifulde som baggrundsplanter eller som solitære planter på f.eks.
sten og trærødder. De danner også en smuk kontrast til Echinodorus, da
de ofte er noget mørkere og bladene sædvanligvis af en helt anden form.
De er desuden meget robuste planter og er også gode som gydesubstrat
for Discus.
Anubias kan trives i et næsten hvilket som helst akvarium, da de er
ganske fordringsløse. De tolererer fint lave lysniveauer, men trives
allerbedst ved højt lys og høj CO2. Det er ikke ualmindeligt at dem
blomstre under vand under gode vækstbetingelser. De trives nok bedst i
relativt hårdt vand, men vi har absolut ingen problemer med dem i vores
akvarier.
De planter, der er nemmest at finde, er forskellige sorter af
Anubias barteri. Anubias barteri er sædvanligvis en stor plante med
blade på op til 15 cm længde. Sorten Anubias barteri var. nana har
mindre blade og er god som forgrundsplante. En sjældnere sort er
Anubias barteri var. coffeeafolia, som har dybt indskårne blade, og den
er meget attraktiv som plante midt i akvariet.
Der findes andre arter af Anubias som f.eks. A. afzelli og A.
congensis, men de er bedre egnet til højere akvarier. Disse to arter
har normalt en oprejst bladstilk og kan derfor minde meget om en
Echinodorus. De er for så vidt udmærkede til en Discus-akvarium, men de
klarer sig ikke så godt i blødt, varmt vand.
Høje og slanke planter
Andre værdifulde planter til Discus-akvariet er høje og slanke planter,
som er med til at understrege det vertikale tema i
undervandslandskabet. Vær i den forbindelse også opmærksom på
kontraster i farver og teksturer.
Planter indenfor slægten af Cryptocoryner, specielt C. wendtii og C.
blassi er flotte planter med deres oprejste blade og mørke farver. Der
findes mange sorter af C. wendtii, så du kan nemt finde en sort, som
passer i form og størrelse, og som kan gå som forgrundsplante. Vi har
ikke oplevet nogle problemer med at holde Cryptocoryner i blødt, varmt
vand.
De planter fra slægten Ammannia, A. gracilus og A. senegalensis
fungerer også fint i et Discus-akvarium. De er ikke specielt
hurtigtvoksende og danner en smuk rød kontrast i akvariet. De formeres
nemt ved stiklinger, hvor toppen nippes af og plantes ned i bundlaget,
mens resten for lov at stå tilbage og danne nye sideskud.
Nogle medlemmer af Bacopa-slægten anses for at være overvejende
koldtvandsarter, og er derfor ikke velegnet til Discus-akvarier. Vi har
dog imidlertid haft fint held med B. monnieri, og den fungerer fint som
en smuk baggrundsplante. Den vokser ikke alt for hurtigt, og den har en
smuk lysegrøn farve. Vi har også haft godt held med javabregner
(Microsorum pteropus) og slægterne Micranthemum og Hydrocotyle i
Discus-akvarier.
Mindre brugbare planter
Der er nogle få planter, som ikke er velegnet til Discus-akvarier.
Mange af disse plante er naturlige planter fra Nordamerika, og de er
tilpasset det koldere vand og klarer sig derfor ikke godt. Vi har
forsøgt os med Samolus parviflorus, Amoracia aquatica og Bacopa
caroliniana, og alle bryder sig ikke om det varme vand.
Andre meget almindelige planter vokser enten alt for hurtigt eller
danne et for tæt løv og kræver alt for ofte trimning. De kan dog godt
være meget velegnede som opstartsplanter, men de bør fjernes senere,
når Discus-akvariet er kommet i balance. Eksempler på sådanne planter
er Hygrophila, Ludwigia, Rotala og de større arter af
Planter og romancer
Går planter hånd i hånd med ynglende Discus? Svaret er både ja og nej!
På mange måder er planter gode til et yngleakvarium. Hvis planterne er placeret med omhu, kan de danne en smuk ramme om et ynglende par, da de har nemt ved at etablere og forsvare en territorium. Dette er i sig selv en plus, og oven i det kommer den bedre vandkvalitet, som ofte findes i planteakvarier.
Vi har haft mange Discus-par, som har gydet i
vores akvarier. En enkelt gang har vi endog haft to par, som har gydet
samtidig i hver sin ende af et 380 liters akvarium.
Men der er nok ulemper til at man ikke kan anbefale et planteakvarium
til egentligt opdræt.
Den største ulempe er den manglende mulighed for
at fodre optimalt, så man kan bringe et ynglende par op i den rette
størrelse, som er optimal for opdræt. Discus-opdrættere fodrer
sædvanligvis med store mænger foder, som først og fremmest består af et
mix af oksehjerter.Hvis foderrester får lov til at ophobe sig i et
sådant akvarium, vil det uden tvivl skabe problemer. Denne
fodringsteknik hører derfor hjemme i et akvarium uden planter og
bundlag.
Selvom vi har haft mange gydende par i vores akvarier, er der
ikke meget af ynglen, der nogensinde er kommet ret langt ind i det
fritsvømmende stadie. Vores selskabsakvarier indeholder andre Discus,
såvel som tetraer og algeædere.
Forældrene gør et energisk arbejde med
at forsvare deres æg, men de er ude af stand til at beskytte en stime
småfisk, som fjoller rundt i akvariet. Vi vil derfor råde folk til at
benytte selskabsakvariet til at bringe ungfisk op i en fornuftig
størrelse for så at flytte dem over i egentlige opdrætsakvarier, hvis
man altså ønsker at avle på Discus.
Af George og Karla Booth
Denne artikel er oversat fra originalen som kom i Planted Aquarium Magazine, efteråret 2001