Forord:

Der er flere ting i denne artikel jeg ikke har uddybet, og det kan kræve at der bliver slået op og læst for at forstå nærmere. Jeg prøver at klare de mere praktiske aspekter og ikke uddybe det teoretiske, på nær lysforholdene der er ret simple at forstå..

Planter kræver 3 ting:

  • lys
  • vand
  • gødning

  • Lys Alle levende skabninger kræver energi, og planterne i vores akvarium vil gerne have det som lys. Lyset er energien planterne behøver for at fungere. Uden lyset ville de kemiske processer i planten ikke fungere og planten ville dø. Ved for lidt lys ville de kemiske processorer være meget langsomme og planten ville vokse meget langsomt.
  • Vand - Planter består hovedsageligt af vand, og derfor kræver de en konstant tilførsel af vand for at overleve.Vandet fungerer som transport af byggematerialer (gødning) inde i planten. Heldigvis for os er vores planter formodentligt dækket totalt af vand, så der burde ikke være store problemer forbundet med vandet i vores akvarium.
  • Gødning er plantens byggesten som den behøver for at vokse, og for at få nogle af de livsnødvendige kemiske processorer til at virke. Byggestenene består ca. af:

Makrostofferne:

50 % carbon (C),

20 % ilt (O)

14 % nitrogen (N),

8 % hydrogen (H)

3 % phosphor (P)

2 % kalium (K)

1 % svovl (S)

Mikrostofferne:

0,5 % calcium (Ca)

0,5 % magnesium (Mg)

0,2 % jern (Fe)

0,8 % andre

Disse næringsstoffer kommer gennem:

Ilt (O2)

vand (H2O)

kuldioxid (CO2),

nitrat (NO3)

phosphat (PO4)

mineralske salte

organiske forbindelser

Praktisk set er det utroligt nemt at få alle disse ting bragt til sine planter, det kræver dog en smule udstyr og lidt praktisk arbejde ind i mellem.

Lyset:

  • Lyset: Akvarier kommer fra butikken med meget lidt lys, set fra en plantes synspunkt, og det er jo planten vi skal tage hensyn til. Nogle planter kræver lidt lys andre meget. Men når man har fundet ud af hvilke planter man vil have, og dernæst skal finde det rigtige lys, så opstår problemet. Der er derefter 3 ting man kan gøre:
  • Ombygge sin eksisterende lampe.
  • Bygge en lampe fra bunden af.
  • Købe en dyr lampe.

De praktiske omstændigheder deri er op til den enkeltes valg, og der er utallige måder jeg før har beskrevet i andre artikler. Men det lysmæssige aspekt vil jeg behandle her.

Pærer, lysstofrør og lamper (lyskilde) afgiver en vis mængde lys,  den er IKKE angivet i watt, der kun angiver hvor meget strøm der bliver brugt på formålet! Lysmængden er angivet i LUMEN og kan læses på lyskildens specifikation, datablad osv. Denne enhed angiver lyskildens lysafgivelse hele vejen omkring lyskilden i 1 meters afstand. Men hvad kan vi så bruge det til. Jo - vi kan beregne lysforholdet på bundarealet af vores akvarium, og sammenligne det med det lysforhold som solen ville skabe i vores akvarium. Til det formål skal vi indregne arealet i vores lysafgivelse, så vi får lysafgivelsen i forhold til vores areal, altså lysmængden divideret med arealet: lumen/m2 og heldigvis for os har dette forhold et symbol: LUX. Det er simpel hen benævnelsen for lysmængden på en kvadratmeter.

Sollys om dagen er ca. 100000 LUX, altså 100000 lumen pr. kvadratmeter. Hvis vi hiver 15W T8 rør frem, som det der sidder i vores 54L startersæt afgiver dette rør omkring 650lumen (slås op). Hvis alt lyset fra dette rør blev reflekteret ned på et areal på 1m2 fra en meters afstand ville det give et lysforhold på (650lumen/1m2) 650LUX, altså ca 150 gange mindre end sollyset. Det er planten ikke glad for, og vil derfor ikke trives under de forhold. Vi må optimere forholdet, og hjælpe planten. Heldigvis for os er vores areal i et 54L ikke en meter, og lampen sidder ikke en meter væk, med lidt omregning (fordi forholdet mellem areal og afstand = volumen) fås:

lysforhold.jpg




Et 54L har ca. 12000LUX hvilket er en tiendedel af sollyset, pludselig er det lidt lysere, men stadig ikke i nærheden af sollyset og derved er den tilførte energi ikke ret stor. Planten vokser langsomt og muligvis ikke optimalt. Vi kan så regne ud, at vi skal have ca. 10 af de samme rør over akvariet hvis vi have samme mængde som sollyset. Pga. plads er det ikke muligt, men hvis man vælger en anden lyskilder der har en større lysafgivelse og er mindre kan det nemt lade sig gøre. Eks. sparepærer.  En 15W sparepære afgiver omkring 1200 lumen, og pludselig er der kun 5 små pærer der skal bruges. Der er som nævnt mange forskellige lyskilder, og sollyset er bestemt ret meget lys “ så mon ikke det kan lade sig gøre med mindre  selvfølgelig.

En tabel over lysforhold:

Meget lavt: 0-15000lux

Lavt: 15000-30000lux

Middel: 30000-60000lux

Stort: 60-80000lux

Meget stort: 80- til over 100000lux

Tallene er en estimering, men man kan direkte sammenligne disse tal med angivelserne på en plantes specifikation, eks når man leder efter planter til sit akvarium, f.eks. fra Tropica's hjemmeside.

Herved vil jeg slutte afsnittet omkring lys, og du kan i fremtiden bruge LUX tabellen til at lave lamper, vælge lyskilder og vælge planter.

Vandet:

  • Vandet er det vigtigste for planterne, men kan nemt findes i rigelige mængder, og derfor er dette ikke nødvendigvis en belastning for os. Vandet indeholder mange gødningsstoffer som planterne behøver, men kan også indeholde uønskede ting. Der findes flere måder man kan oprense sit vand (Eks. omvendt osmose), ændre surhedsgraden (pH), eller hårdheden (gH) og hydrogencarbonatindholdet (kH). Man kan gøre utroligt meget for at ændre sit vand, men jeg vil generelt fraråde at man laver om på sine vandværdier, hvis man kan. Det er dyrt og forurenende (vandspild) og man bør generelt hellere vælge sine planter og fisk ud fra de muligheder ens vandhanevand tillader. Vandets funktion i forhold til planter er hovedsageligt transport af næring, både i og uden for planten. Vores pumpe/filter sikrer cirkulation af vandet, der dermed bibringer planterne de nødvendige næringsstoffer. Inde i planten er det kapilarvirkningen (slå op) der bevæger vandet rundt i planten, fra rødderne og op gennem bladene og ind. Vandet er overalt og en god cirkulation er nødvendig for sundt og effektivt akvarievand. Vandskift sikrer at vi tømmer ubrugte stoffer ud af akvariet så de ikke ophobes og skaber et problem (alger), samt tilfører visse stoffer som planterne kan bruge. Herved slutter afsnittet om vand.

Gødningen:

  • Gødning forekommer i naturen helt af sig selv, gennem enorme biokemiske processer der foregår overalt, og som vi ikke kan genskabe i sin helhed, i vores lille akvarium. Visse processorer sker naturligt men andre kan vi ikke gøre godt nok. Vi må derfor tilføre gødning i den ene form eller den anden  vi deler gødningssituationen op i 3 grupper:

  • CO2
  • Makronæring
  • Mikronæring

  • CO2:

CO2 er en gasart som planterne optager gennem deres blade. CO2 er vigtigt da det dækker plantens største næringsbehov, i forhold til kulstof (Se indledning). Derfor er det utroligt vigtigt for plantens vækst at der er kulstof til stede, især som CO2. CO2-er en syre når den bliver opløst i vand, og vil derfor sænke pH-værdien, herved kan vi måle hvor meget CO2 vi tilfører.

1) Vi kan få vores CO2 fra flere kilder men kun to er effektive i forhold til prisen:

a)

Komprimeret CO2-system:  Et system kort fortalt bestående af en gasflaske med CO2, en regulator til justering af mængden, en slange og en diffuser der får CO2'en ned i vandet. (mere om diffuseren senere) Gasflasken er dyr, pga. pant men mængden af CO2 er faktisk billig, man aflevere bare sin tomme flaske og får den byttet med en fyldt. Regulatoren koster omkring 4-500kr og diffuseren kan være gratis, eller koste nogle hundrede kroner. Derudover kan man få en magnetventil, der elektronisk kan tænde og slukke, hvilket er praktisk om natten. Hvis der er strøm på er ventilen åben, hvis ikke, er den lukket. Derudover kan man få en elektronisk CO2-controller der vha. et pH-meter styrer mængden af CO2. Man indstiller den til at holde en bestemt pH-værdi og controlleren bruger så magnetventilen til at ændre pH så den hele tiden er stabil, ved at tilføre CO2 og ved at standse tilførslen. Man skal så samtidig justere sin kH så den er stabil, ellers vil man i praksis ikke have det samme indhold CO2 (læs om kH/pH/CO2-forhold).Beskrivelse: Langsigtet løsning til store akvarier hvor der er behov for meget CO2. Ubesværet metode.Fordele: Meget stabilt, næsten ingen vedligeholdelse og påfyldning af CO2 sker måske en gang årligt (efter behov, selvfølgeligt, men meget sjældent)Ulemper: Dyr investering på kort sigt.

b)

Gær-systemet:  Et simpelt system der beror på gærcellers evne til at omdanne sukker til alkohol, under CO2 udvikling. I en flaske med vand og sukker tilsættes lidt gær, der så vil danne den CO2 vi skal bruge;  sukker, gær og vand er billigt og nemt at få fat i. Vi skal så bare bruge en flaske med en slange og en diffuser og så er vi klar. Det kan gøres meget billigt. Der er utallige versioner med ventiler og bobletællere men de bygger på det samme princip.Beskrivelse: Nem og billig løsning til små akvarier. Større akvarier behøver flere og/eller større flasker.Fordele: Billigt og meget uteknisk.Ulemper: Ustabilt, påvirkes af varme og gærstammens egenskaber, altså kan dosseringen ikke justeres. Blandingen skal skiftes jævnligt, muligvis hver uge hvis man ønsker nogenlunde stabil produktion.

Herved blev der omtalt de to metoder vi fik vores CO2 til diffuseren, og nu vil vi omtale denne:

2. En diffuser er et instrument til at få sin CO2 opløst i vandet så vandet kan fordele gassen ud til planterne. Der findes generelt to metoder til formålet:

a) Passiv diffusion: CO2 boblerne kommer i kontakt med vandet på en måde så de ikke kan forsvinde inden de bliver opløst, hvorefter blandingen kommer ud til planterne. Man bruger en reaktor til dette formål.

b) Aktiv diffusion: CO2-boblerne bliver slået til bittesmå bobler (mikrobobler), der er så små at de ikke stiger til vejrs, men bevæger sig med strømmen rundt i akvariet ud til planterne. Man bruger en Mister (fra det engelske ord mist der betyder tåge.) også kaldet en forstøver.

Simpel reaktor:

Kommercielle produkter: Nutrafin "stigen", AquaMedic CO2 spiral, Aquamedic Reactor 1000, Membranreaktor 200-400, Tunze CO2 diffuser.


thumb_stige.JPG

Nutrafin stigen: CO2-boblen kommer ind for neden,og vil pga. opdriften
bevæge sig gennem alle "trinene", så opholdstiden i vandet bliver forlænget.
Derved vil CO2'en langsomt diffundere ud i vandet. Hvis der ikkeer meget
cirkulation omkring stigen vil diffusionen ske langsomt og boblen vil ikke
forsvinde helt. Derved vil effektiviteten ikke være god.


thumb_spiral.JPG

Aquamedic CO2 spiral: Næsten samme princip som stigen. Spiralen
gør opholdstiden i vandet længere, og pga. den længere vandring som
boblen vil få, er den mere effektiv end stigen. Samme princip for
effektivitet hvis der ikke er cirkulation nok omkring spiralen.




reaktor_1000.JPG

Aquamedic Reactor 1000: Meget effektiv reaktor, da den er monteret
i forlængelse af afgangssiden af en inline-pumpe eller et spandfilter.
Altså en udvendig montering. CO2-boblen kommer ind næsten i bunden
af røret, og vil selvfølgelig prøve at stige til vejrs, pga. opdriften, men
vandets gennemstrømning fra øverst til nederst modvirker denne opdrift,
hvorved boblen bliver fuldstændig opløst i vandet. Bioboldene sørger for
bedre turbulens, hvorved diffusionen sker bedre. Herefter pumpes det
CO2-holdige vand ud i akvariet. Og cirkulationen fra pumpen eller filteret
sørger for transporten ud til planterne, hvis udstrømmeren da er placeret
korrekt, under vandoverfladen med retning mod planterne. Man kan
fremstille en simpel kopi for en brøkdel af prisen, da det faktisk bare er
et rør med to store studser og en lille.

thumb_membran_400.JPG

Membranreactor 200-400: Fungerer således at CO2-gassen trænger
gennem en membran, hvor vandet ikke kan komme igennem. Denne
membran er så fin at overfladen mellem CO2 er så stor at diffusionen
sker meget effektivt. Det kræver dog stadig en god cirkulation omkring
reaktoren for at effektiviteten bliver stor.


thumb_tunze_diffuser.JPG

Tunze CO2 diffuser: Fungerer præcist som reaktor 1000, bare med
indvendig montering, men har lidt dårlige diffusion pga. manglen på
biobolde




Mister (Forstøver): Ingen kommercielle produkter på det danske marked, men nemme og billige at lave selv. Jeg bruger tegninger til at vise princippet:

thumb_Mister.JPG

Simpel mister: Består af et powerhead hvor CO2-boblen bliver trukket
ind af indsugningen, slået til mindre bobler i impellerhuset og dernæst
sprøjtet ud mod planterne. Nemt at lave selv da man faktisk kun
behøver et powerhead. Styrken på ens powerhead, kombineret med
mængden af CO2 man tilfører, regulerer effektiviteten og kan justeres
efter akvariets størrelse og CO2-behov.


thumb_Mister2.JPG
Avanceret mister: Som den simple, blot er der sat en luftsten, eller anden ting til at lave boblerne mindre inden de når impellerne, hvilket resulterer i mindre bobler, og bedre effektivitet.




Kombination: Ved at kombinere aktiv diffusion og passiv diffusion kan man få den bedste diffusion muligt.

thumb_Venturimister.JPG
Venturi Mister: Venturi hentyder til et loop, hvor uopløst gas, både CO2 og ilt,
bliver genforstøvet. Derved undgås gaslommer der kan resultere i støj, pga.
plasken. Fungerer som den avancerede mister, kombineret med en reaktor.
Derved er det mikrobobler der er i reaktoren, hvilket resulterer i den størst mulige diffusion. Samtidig vil nogle af mikroboblerne bliver cirkuleret ud i vandet og give planterne endnu bedre optagelse. Efter som noget CO2 og lidt ilt fra vandet, vil skabe en lomme lige efter powerheaden, vil det kunne skabe lidt støj pga.
plasken. Derfor er der placeret et loop, hvor overskydende gas kan
undslippe og blive genbrugt.






Der findes mange varianter og kombinationer, både kommercielle og hjemmelavede. Derfor har jeg kun medbragt dem jeg syntes var nødvendige.For at kunne gennemskue fordele og ulemper, samt effektivitet og virkemåde, så man kan finde den diffuser der passer til sine behov har jeg sat de kommercielle og ikke kommercielle i skemaform:

Navn

Stigen

Spiralen

Reactor 1000

Membran

Tunze diffuser

Simpel Mister

Adv. Mister

Venturi Mister

Placering

Indvendig

Indvendig

udvendig

Indvendig

Indvendig

Indvendig

Indvendig

Indvendig

Størrelse*

Op til 54L

Op til 100L

Op til 2000L

Op til 400L

Op til 500L

Op til 100L

Op til 100L

Op til 250L

Montering**

Nem

Nem

Kan være totalt umulig

Nem

Kan være totalt umulig

Nem

Nem

Nem

Bedst til

Gær anlæg

Begge typer

Komprimeret CO2

Komprimeret CO2

Gær anlæg

Begge typer

Begge typer

Begge typer

Fordele

Lille, kan nemt skjules

Udvendig

Kan slukkes

Kan laves billigt. Kan slukkes

Kan laves billigt. Kan slukkes

Kan laves billigt. Kan slukkes

Ulemper

Kræver god cirkulation

Kræver god cirkulation

Pladskrævende og dårlig montering

Kræver god cirkulation

Pladskrævende, og kræver jævnlig rengøring

Kan give lidt støj, skal rengøres ofte

Kan give lidt støj, skal rengøres ofte

Kan give lidt støj, skal rengøres ofte

Tips

Placeres nær filter

Placeres nær filter, kan forlænges

Kan med fordel placeres i skabet med pumpen

Placeres langt mod bunden nær filter eller pumpe

Man kan slukke pumpen, så CO2'en stopper.

Sørg for god placering så CO2'en bliver godt fordelt.

Sørg for god placering så CO2'en bliver godt fordelt.

Sørg for god placering så CO2'en bliver godt fordelt

Pris ca

80kr

200kr

400kr

150-200kr

200kr

Fra 50kr

Fra 50kr

Fra 100kr

Effektivitet

1

3-4

9

4-6

5

6

7

10

* Man kan bruge flere diffusere, og derved opnå større kapacitet.

** På glasakvarier er det nemmere end ved akvarier med aluminiumkanter. Lampen kan være et problem.

  • Andet udstyr til CO2:

Bobletæller: Giver en visuel vurdering om hvor meget CO2 der kommer ind i diffuseren. Afhænger af boblestørrelsen. Man snakker ofte om antal bobler pr. sekund som en mængde angivelse, men siden det afhænger af CO2-slangens tykkelse og andre forhold, er det en meget grov vurdering.

Envejsventil: Sørger for at der ikke løber vand tilbage til ens udstyr, sættes oftest lige efter gæranlægget og efter magnetventilen.

Herved slutter afsnittet omkring CO2, og du burde herfra kunne finde den metode (Komprimeret eller Gær) og den diffuser der passer til dit akvarium og dine planters behov.

  • Makronæring:

Makronæring er den næring som planten har brug for i store mængder, og som er livsnødvendig. Det er Nitrat, Kalium og Phosphat, og til dels Sulfat.

Disse kommer naturligt fra fiske-afføring, nedbrudte plantedele og foder. I akvarier med mange planter og et mindre antal fisk, er det nødvendigt at tilføre disse, så planterne ikke løber tør. Nogle mennesker tror at disse stoffer er farlige for fiskene, men disse mennesker er fejlinformerede. Alt er relativt, og alt er giftigt i for store mængder, så selvfølgelig er der nogle ting man skal forholde sig til. Hvis man bruger gødning indeholdende makrostoffer som er færdigkøbt, bør man bruge sin sunde fornuft, og derudover følge producentens vejledning. Eksempelvis, så producerer Tropica en gødning i deres Aquacare serie der også indeholder makrostoffer. Denne hedder Aquacare Flydende +.

Derudover kan man bruge gødning på fast form (pulver) som indeholder de makrostoffer som planterne har brug for. Derved kan man kontrollere og regulere den nøjagtige mængde af sine makrostoffer efter behov. Disse stoffer er:

Kaliumnitrat KNO3: indeholder kalium og nitrat

Kaliumdihydrogenphosphat: KH2PO4: indeholder kalium og phosphat

Kaliumsulfat: K2SO4: indeholder kalium og sulfat.

  • Mikronæring:


Mikronæring er den næring som planterne bruger over længere tid, og derfor bør være til stede så det afgives langsomt, samt tilføres løbende. Disse stoffer kommer ikke nødvendigvis naturligt og skal derfor tilføres jævnligt i form af flydende gødning eller afgives fra bundsubstratet over tid. Disse stoffer er sværere at tilføre, da de i ren form ikke er optageligt for planterne, og derfor skal omdannes til organiske forbindelse eller chelate forbindelser. I flydende gødning er der tilsat et kemikalie der sørger for det (EDTA) og i bundsubstratet sker det naturligt vha. kemiske reaktioner mellem stofferne i bundsubstratet, der består af spagnum og ler.

Som hjælp til gødnings dossering kan man følge anvisningerne fra producenten, f.eks. bruge produkterne i Aquacare serien, eller dosere faste stoffer og supplere med flydende gødning i et akvarium med bundsubstrat.

Til hjælp med at dosere de faste stoffer er der udviklet en metode der hedder "Det estimative dosseringsindeks". Det går i bund og grund ud på at man tilsætter sine næringsstoffer i overskud, så planterne aldrig løber tør, samt foretager vandskift, så der ikke sker en ophobning af disse næringsstoffer.

Man kan læse mere om denne metode her: http://www.akvarieplanter.dk/det-estimative-doseringsindex-letvaegtsudgaven.html

Opsummering:

Sunde planter betyder sundt akvarievand, og dermed gode forhold for sine fisk. Men for at få sunde planter kræves det en smule viden og lidt teknik. Uden den rigtige teknik, altså lys og CO2-udstyr vil planterne mistrives. Planterne kræver tid til at vokse og kræver dermed tålmodighed af dig. De giver til gengæld et meget flottere akvarium og oftest flottere fisk. Derudover leverer planterne ilt til fiskene  hvor uinformerede mennesker så ofte indskyder. Men planterne stjæler jo ilten fra fiskene om natten. Hvis du møder et af disse mennesker så giv dem blot "Du er vist ikke den hurtigste knallert på havnen" blikket og glæd dig over dine flotte planter, dine flotte fisk og dit flotte akvarium.