cyperus-helferi001Slægtsnavnet perus forbindes sædvanligvis med papyrusplanten, som de gamle ægyptere dyrkede, med den papyrusplanter vi dyrker i vores vindueskarme i dag eller med den sumpplante, som mange kender fra havedammen. Nu er der omsider også en ægte vandplante fra samme slægt, som har fået fodfæste i akvarierne.

Cyperus slægten er ekstrem almindelig overalt i troperne, og den bedst kendte art er formodentlig Cyperus papyrus, som de gamle ægyptere brugte til papirproduktion. I Okavango deltaet i Botswana danner netop denne plante en sumpskov, som er mere end 100 km bred. Cyperus arter findes overalt i Sydøstasien, hvor nogle bruges som græsplæne; men de fleste gror på sump, hvor de ofte er de dominerende arter langs grøfter, vandløb og i rismarker. Mange Cyperus arter kan tåle at være neddykket i kortere tid, men i naturen gror kun et fåtal neddykket i længere tid.

Cyperus helferi blev først beskrevet så langt tilbage som i 1874, da den blev opdaget i Burma, men de første forsøg på at dyrke den kommercielt, blev først påbegyndt i 1991. C. helferi er den første Cyperus art, som har vist sig ideel til akvariebrug. Holger Windeløv, som er Tropica’s grundlægger, opdagede den på en planteekspedition til det sydlige Thailand i området omkring Ranong. Her groede planten i et lille vandløb både ude i selve hovedstrømmen men også langs bredden. De fleste af planterne stod faktisk i vand, selvom det var midt i tørtiden. I naturen findes der andre Cyperus arter, der i lighed med C. helferi gror under vand under regntiden, men disse arter er ikke velegnede til akvariebrug, da de enten bliver alt for store eller kræver for meget lys.


cyperus-helferi002C. helferi’s undervandsblade er tynde og slappe, og de giver derfor en flot visuel effekt, når de står og duver i cirkulationsstrømmen. Planten bliver sjælden høje end 20-35 cm, og den har ikke tendens til at gro ud af akvariet, da bladene sædvanligvis blot flyder på vandoverfladen, selv i små akvarier. Optimal vækst kræver gode lysforhold og et næringsrigt bundlag, og CO2 berigning af vandet vil også fremme væksten markant. Den kræver desuden rent og næringsfattigt vand, da de ældre blade ellers har tendens til at blive overgroet med epifyter. Hvad angår temperatur er C. helferi meget tolerant, da den trives i hele temperaturintervallet fra 20 til 30 graders Celcius. C. helferi kan formeres under vand ved dannelsen af små adventivplanter, som kan fjernes, når bladene er 4-6 cm lange. Ældre planter kan endvidere danner den typiske paraplylignende blomsterstand, som også kan danne adventivplanter. Disse adventivplanter danner nemt rødder, så snart de kommer i kontakt med vand.

Under Dupla’s ”Mediline” forsøgsrække, viste det sig, at planten på ingen måde er en plante for specialister. Den udviklede sig igennem perioden til en smuk solitær plante, på trods af de meget primitive forhold, som disse akvarier byder på (lavt lys, ingen CO2Cyperus helferi er en smuk plante, der kan anvendes såvel til solitære forhold som til gruppebeplantning, da de lange slanke blade let falder i med andre planter i akvariet. Den er derfor velegnet til såvel store som helt små akvarier. tilsætning, ingen gødskning m.v.).


Af Claus Christensen © Tropica Aquarium Plants - Bragt med tilladelse