Skrevet af Martin | 07 September 2007

Dette er fortsættelsen af Steven Chong's Aquascaping Philosophy 101. Oversat af Kristoffer W. Jørgensen (Anti-Pjerrot)

I ”Aquascaping Philosophy 101” diskuterede jeg skabelsen af aquascaping som en kreativ vej. Specifikt var ”101” en generel forudsætning, der omhandler værdien i aquascaping som en kunstart og et ønske om en fremtidig vækst. Det var en artikel, der diskuterede det ideelle og det optimistiske. ”102” er det totalt modsatte - herunder diskuteres der nogle helt-simpelt-og-nede-på-jorden idéer for aquascaping.

Helt simpelt så sætter jeg nogle regler for elementær aquascaping - regler for design, mere specifikt ”hvad man ikke skal”, og i bund og grund regler, der essentielt er begrænsende.

Med det sagt, så husk at regler er til for at blive brudt, men før man kan bryde dem, skal man kunne forstå dem, og begyndere i aquascaping skal starte et sted.

Før vi starter, så vær opmærksom på at dette er basis niveau og ikke baby niveau. Jeg vil ikke diskutere ting som forskelle mellem Nature Aquarium og Dutch-style (Blomsterdekoration, for at bruge Takashi Amanos terminologi), Det Gyldne Snit, og andre emner der findes masser af information omkring.

Mine Aquascaping Philosophy artikler bør læses side om side med Nature Aquarium World serien, og andre kendte basis-artikler. For en grundig introduktionsguide vil jeg henvise til George Farmers ”Aquascaping Basics 1-3” som kan læses på Aquaessentials forum.

http://www.aquaessentials.co.uk/forum/viewtopic.php?t=125

http://www.aquaessentials.co.uk/forum/viewtopic.php?t=185

http://www.aquaessentials.co.uk/forum/viewtopic.php?t=193

Begyndelsen som Nature Aquarium Designer

Efter at have læst igennem det mere basale materiale (og forhåbentligt Nature Aquarium World – Bind 1) bør du være stødt på navnet Takashi Amano flere gange. Takashi Amano er en kunstner, og han har virkelig bragt aquascaping til det sted, det er i dag. Den seneste fokus har været læren om Nature (naturlig) aquascaping, som fundamentalt bygger på japanske/asiatiske æstetiske idealer så vel som Amanos arbejde. Jeg tilhører også denne side af læren om Nature aquascaping, og i denne ’filosofi 102’ vil der blive diskuteret nogle af de nyskabelser der falder under denne kategori.

’Mark Foran Mur’ Syndromet.

Noget af det første der sker, når man opdager den verden der kaldes aquascaping, er at éns opmærksomhed bliver fanget af juvelerne i aquascaping.

En begyndende akvariedesigner finder sig selv betaget af de glinsende marker af Riccia fluitans eller Hemianthus callitrichoides, og de fantastiske røde stængelplanter som Ludwigia arcuata eller Eusteralis stellata. Betaget af disse planter, er det disse han først vælger ud.

Ofte er resultatet af dette, udviklingen af ’Mark Foran Mur’ Syndromet (MFMS)

MFMS er ofte den simpleste fejltagelse blandt begyndende akvariedesignere, og det er at man laver et layout, hvor enorme mængder af pladsen er givet til enten forgrund og/eller baggrund, men praktisk talt intet i mellemgrunden. Resultatet er fornemmelsen af en mark foran en mur af stængelplanter.

Selvom planterne er godt dyrket, er resultatet at aquascapet bliver fladt og visuelt utiltrækkende.

Parterne fungerer ikke godt sammen, og aquascapet bliver delt. Desuden skaber dette layout overhovedet ingen fornemmelse af dybde, og virker småt og kedeligt.

MFMS er noget der skal overvindes før man kan skabe et godt layout.

Opbygningen af et fundament:

Lige som i mange andre discipliner, er nøglen til et godt aquascape opbygningen af et stærkt fundament. I aquascaping er layoutet opdelt i 3 stykker - forgrunden, mellemgrunden og baggrunden. Du burde være bekendt med disse tre termer. En af nøglerne til at skabe et attraktivt layout er sammensmeltningen af disse tre dele i et interessant og dybdegivende design. Til dette formål er det nødvendigt at bygge et stærkt fundament.

Det jeg prøver at sige, er at den mest interessante del af disse tre, er mellemgrunden. Trænede akvariedesignere kan implementere noget innovativt i for- og baggrunden, men selv for det bedste aquascape er mellemgrundens design det mest kritiske. Faktisk kommer innovationer i for- og baggrund fra forståelsen af mellemgrunden. For en begyndende akvariedesigner skal mellemgrunden være det primære fokus. Man kan have smukke forgrunds- og baggrundsplanter, men aquascapet vil se fladt og livløst ud. På den anden sige kan man have en ren sand-forgrund og ingen baggrundsplanter, men hvis mellemgrunden er godt designet, bliver aquascapet smukt og behageligt at se på.

I Nature Aquascapes er mellemgrunden traditionelt bevokset af epifytter og små buskede stængelplanter.

Epifytter: Mos arter (Taxiphyllum, Vesicularia og fissidens sp. er de mest tilgængelige.)

Anubias sp.

Microsorum pteropus (varianter af Javabregne)

Bolbitis sp.

Mellemgrunds stængelplanter:

Hemianthus micranthemoides

Micranthemum umbrossum

Rotala rotundifolia “Green”

Microcarpa minima

Bacopa sp.

Husk at i forhold til størrelsen af akvariet og designet, er det muligt at bruge forgrunds- og baggrundsplanter som mellemgrundsplanter. Planter der laver udløbere, såsom Cryptocoryner, Eleocharis og Echinodorus tennelus, kan, afhængigt af størrelsen på akvariet, bruges både i forgrunden og mellemgrunden. I et layout med en sandforgrund, kan selv Hemianthus callitrichoides bruges som mellemgrundsplante.

Foruden disse typer planter, er mellemgrunden (specielt i Nature Aquarium Style) traditionelt stedet til hardscape som træ og sten. Med en stærk brug af disse elementer bygges fundamentet til et layout.

Skræmt?

Mellemgrunden er det område, der er mest krævende for kunstnerens evner og kreativitet. Selv en begynder forstår underbevidst dette og frygter derfor ofte mellemgrunden. Dette er en anden grund til at MFMS så ofte rammer størstedelen af layouts. For at kunne blive bedre på trods af dette, er akvariedesigneren nødt til at overvinde sin frygt og møde mellemgrunden lige på og hårdt.

Selvom hans første anstrengelser giver dårlige resultater, er det nødvendigt at fortsætte, da kun øvelse forbedrer resultatet.

At finde sin egen vej

Desværre, fordi mellemgrunden er det mest krævende for kreativiteten, er det ikke noget jeg uden videre kan overrække til dig. Det er noget du selv må prøve at forstå, og lære gennem dine egne anstrengelser. Det er her din inspiration og dine motiver kommer ind.

En kunstner er en person der kommer sære steder og gør sære ting, og desperat lægger mærke til enhver lille detalje, i håbet om at en form for inspiration eller forståelse vil komme til ham. Han er én, der altid har en notesbog ved sin seng, så hvis han vågner fra en inspirerende drøm, kan han desperat fange substansen af denne før den forsvinder. Kunstneren er en mand der stopper op og lægger mærke til de små græstotter mellem fliserne. Han er en mand, der aldrig glemmer at kigge på himlen. Han er en mand, der jævnligt kigger gennem andre kunstneres værker. Han er en mand, der vil rejse til de fjerneste egne, selv i frygt for at blive dræbt af vandstrømme, giftige kartofler eller brølet fra sine snorkende amerikanske naboer, i søgningen på inspiration (hvis du har læst Nature Aquarium World, forstår du disse henvisninger).

Står man overfor en kreativ udfordring, og føler sig usikker på sig selv, må man henlede sig til sin inspiration - sit baggrundsarbejde for at arbejde som kunster, for at blive guidet til at træffe sine beslutninger. Det er lidt som intuition, og den eneste måde at få mere af det, er at gøre mere.

Ærlig talt, så er talent også en faktor her. Nogle har mere end andre, og på andre punkter. Verden er ikke fair, lev med det. Brug hvad du har og hvad du kan gøre, for at nå så langt som du kan, og forbedre dig så godt du kan.

Tip: Iwagumi er ikke et dårligt sted at starte. De strukturerede regler vil hjælpe dig til ikke at lave fejl, og det vil lære dig en del omkring stenplacering selv til ikke-Iwagumi layouts.

Andre Adspredelser:

Foruden læren om Nature aquascaping har andre, mindre stilarter udviklet sig i dennes område, hovedsageligt i østen. Imidlertid er disse adspredelser ikke særligt naturlige af udseende, og derfor bør man være opmærksom på disse.

”Tonina” style

Selvom de er svært tilgængelige, bør flere være bekendt med planter fra Tonina og Eriocaulon slægten. Disse planter er blevet synonym med ”sjælden”, ”dyr” og ”det sidste nye”. Uanset hvad, så har folk en tendens til at forbinde disse ord med ”tiltrækkende”. Tonina og Eriocaulon er meget smukke planter, og kræver desuden specielle forhold i akvariet. De, som er besat at have de sidste nye planter, og søger udfordringer, vælger oftest disse.

Mangt et dyrt Aquarium Design Amano setup, med aquasoil, kraftig belysning og CO2 har jeg set, dedikeret til disse planter, med side efter side af kommentarer i lange rækker.

Problem: Ingen af dem er særligt attraktive.

Jeg har endnu ikke set et eneste eksempel på et top-klasse aquascape der brugte Tonina eller Eriocaulons, ej heller blev de brugt på en sådan måde, så aquascapet ikke burde have været foruden. I hele ADA’s International Aquatic Plant Layout Contest har der ikke været et eneste vindende akvarium der brugte Tonina eller Eriocaulon. Et kig i 2005 og 2006 konkurrence bøgerne, viser at de begynder at forsvinde ved indgangen til top 100 og er ikke eksisterende i top 50.

Hvorfor lige det?

Størrelse er selvfølgeligt et problem—hvor mange folk kender du der har over 40 af én slags Eriocaulon? Collectoritis[i] er også et demografisk problem, fordi størstedelen (af den lille del) af planteakvarister der dyrker Tonina/Eriocaulon lider af collectoritis. Et andet demografisk problem er at størstedelen af seriøse aquascapere lægger mærke til manglen på aquascapes med disse planter, og derfor vælger at ignorere dem.

Dyre planter der generelt ikke ser godt ud i aquascapes, har ingen interesse for seriøse akvariedesignere.

Bortset fra de demografiske/pris-/dyrkningsmæssige besværligheder, er planterne generelt ikke nemme at bruge set fra et ”Nature aquarium style” synspunkt.

Tonina og høje Eriocaulon er ranglede. Nature style og Dutch style designere foretrækker pæne tykke buske, og skjuler sædvanligvis ”benene” på stænglerne med enten mindre planter eller hardscape-materialer.

Sammenlignet med Rotala, Hemianthus eller Ludwigia, som vil danne en pæn busk og forgrene sig hurtigt, så er Toninas form ikke at foretrække. En ligebenet stængel som ender i en pom-pom agtig krone er ikke godt til formgivning.

Det mest normale mønster for en stængelplante er at gøre som et træ eller en busk. Toninas følger desuden ingen af disse mønstre.

Mindre Eriocaulons ville have større potentiale, hvis de blev dyrket tættere sammen. Da jeg først så Pogostemon helferi, der for mit vedkommende faldt i samme gruppe af ”For dyr en plante uden design potentiale” som Eriocaulons og Toninas fordi den kommer fra samme kultur af collectoritis-svær-plante-elsker akvarister. Ikke desto mindre blev jeg nødt til at æde mine ord i mig et par måneder senere. En gruppe aquascapere inkl. Oliver Knott var i stand til at bruge Pogostemon helferi med betagende effekt. Kombinationen af Hemianthus Callitrichoides og tykke buske af P. helferi er nu kendte kombinationer der fascinerer, og potentielt en god kombination i mellemgrundsdesign. Pogostemon helferi’s evne til at vokse tæt sammen med andre arter, har givet den lov til at få en sådan succes, selv indenfor seriøs aquascaping. Hvis Eriocaulon kunne dyrkes på samme måde, ville de opnå samme succes.

Indtil videre ser man den plantet individuelt og med stor afstand i mellem. Et sådant arrangement vil i bedste fald syne distraherende; i andre situationer kan det være direkte visuelt irriterende!

Eriocaulon og Tonina har også den ulempe at de ikke ligner ret mange af planterne fra vores terrestriske eksistens. Præcis som med saltvandsakvarier.

Tonina akvarier har oftest problemet med at det ikke kan forbindes med vores humane instinkt. De er simpelthen for fremmed-udseende.

Selvom de er smukke, rører de ikke ved vores dybeste minder, og fremmedgør os derved.

Alt dette er ikke for at sige, at man ikke kan lave et fremragende aquascape med disse planter. Mere er det for at sige, at det er svært, og endnu ikke gjort. Hvad man bør forstå ved Tonina og Eriocaulon, er at de er svære planter i dyrknings-øjemed, men OGSÅ I AQUASCAPING. De er avancerede, u-testede redskaber, som begynderdesignere ville gøre bedst i at holde sig fra. De vil sandsynligvis kræve en høj grad af kunstnerisk modenhed og inspiration for at kunne blive brugt effektivt.

Jeg selv har kun fundet på en håndfuld, stadig uformelige, idéer for deres brug, som jeg ser frem til at prøve mine evner på.

Helt simpelt, så skal man holde for øje, at Tonina Besættelses Syndromet (TBS) er en undergruppe af Collectoritis, og kan være lige så hæmmende for akvariedesignere som MFMS.

Mosser og mændene ejet af dem.

En anden undergruppe af plantesamlingsscenen der har udviklet sig (specielt i Sydøst Asien) (Og i et vist område nær Sebbersund J - AP[MRT1] ) er mossamling.

Med den store indflydelse fra Loh K. L. i Singapore der samarbejder med Singapores mosjæger-selskab og en Singaporiansk bryolog med navnet Dr. Tan, er et bredt udvalg af mosarter for nylig blevet tilgængeligt og identificeret for offentligheden. Med det store antal af ikke-så-let-genkendelige bryofyt-arter, er identifikation en kritisk vare for at kunne skabe et marked med så mange typer. Med Dr. Tans hjælp og arbejdet på Killies.com på Internettet, er korrekt information omkring akvatiske mosser blevet tilgængelig, og markedet for mos har fået mulighed for at udvikle sig betydeligt.

Nye redskaber er altid velkomne for en akvadesigner, og man bør bestræbe sig på at holde sig opdateret med de nye typer planter, der bliver tilgængelige og hvordan de ser ud. Hvis du ikke har været et smut forbi Killies.com og fået opdateret din forståelse for mosser, anbefales det, at du får det gjort.

Siden mos er en fast bestanddel i mellemgrundsdesignet, er det naturligt, at det altid vil være en fast bestanddel i akvadesign samtidig. Helt fra starten gjorde Amano ofte brug af Taxiphyllum barbieri (Javamos, selvom det fejlagtigt er blevet kaldt Willowmos i Amano/ADA-litteratur), og ”Koke” (mos) arter er altid blevet skattet i japansk havekultur, hvorfra meget af Nature Aquarium Style stammer fra.

Med det sagt, skal alting gøres med en vis beherskelse. Mos er en fast bestanddel, men ikke hoveddelen i et veldesignet aquascape. Mos bruges af den erfarne akvariedesigner til at skabe varme og blødhed til ellers skarpe, grove hardscapes og forgrundsområder. Imidlertid, hvis man overdriver brugen af mos, bliver billedet for uklart.

I de fleste tilfælde er det bedst at kombinere blødheden fra mos med stærkere elementer, som områder med bart træ eller sten, eller tykbladede planter som bregner, Anubias, Cryptocoryner og selv Glossostigma.

Hold for øje, at en hvilken som helst form for collectoritis-afhængighed, er en lidelse for den dedikerede akvariedesigner. Målet er at fange en inspiration, overveje hvordan den bedst udtrykkes, og derefter samle de præcise dele, man mener der behøves til denne inspiration. Intet sted i denne proces, er samlingen af 10+ forskellige typer mos og anstrengelsen med at finde plads til dem alle, noget der passer til denne proces.

Hvis man tillader Mos Besættelses Syndromet (MBS) at overtage éns liv, vil man aldrig blive i stand til at skabe et layout, der ikke ligner en hårbold.

Mosvægge:

For nyligt blev ”Mosvægge” ret populære, specielt i den voksende mos-kultur i Sydøst Asien. Ideen er, at det skaber en smuk naturlig baggrund.

Lad mig stille et simpelt spørgsmål:

Hvornår så du sidst et Amano/ADA layout med en mosvæg?

Svaret er, at du ikke har set et. Amano føler meget stærkt for Zen-princippet ”Skab et univers på et lille område”. For de fleste af os, vil vi skabe et akvarium der ser større ud end det virkeligt er. Dette er basalt den udbredte brug af små fisk, dybe akvarier og småbladede planter. Det er også grunden til at stelløse/kantløse akvarier og overeksponerede hvide baggrunde er blevet populære – alle forsøg på at få akvariet til at virke, som om det fortsætter udover dets grænser. Målet er at eliminere grænserne for akvariet.

Hvad sker der, når man så laver en mosvæg? Hvad sker der med designet når man gror mange planter på VÆGGEN og tiltrækker meget opmærksomhed til VÆGGEN og klart definerer og gør opmærksom på VÆGGEN.

Du gættede det.

Grænserne for aquascapet bliver meget tydelige, og akvariet virker meget, meget lille, og trangt.

Jeg vil lave en generel regel om ikke at lave mosvægge. For jer begyndere, siger jeg at det er forbudt, en design fejl. For avancerede akvariedesignere, så er regler, i bund og grund, til for at blive brudt, men du er nødt til at finde på et forbandet godt design for at bruge en mosbaggrund, og en meget taktfuld og kreativ måde at bruge den på.

Andre grene af collectoritis man skal være forsigtig med at blive besat af:

- Forgrundsplanter – du behøver ikke dem alle sammen. Det er ikke Pokémon.

- farvede rejer (hvornår var sidste gang du så en eng dækket med rød/hvid-stribede køer?)

- De ”nyeste, mest sjældne fisk” der måske ikke klæder dit aquascape.

- Nerit snegle/Mysteriesnegle

- andre ting

For at blive en stor akvariedesigner, skal dine idéer komme fra din kunst.

Ideelt set kommer de ikke fra penge, tidsbegrænsninger eller distraherende sideinteresser (som collectoritis). Disse ting vil selvfølgelig altid være der, og er umulige at slippe fuldstændig af med. Et af dine mål bør være, altid at eliminere deres effekt så meget som muligt.

Få gjort noget for at forbedre din inspiration og vision, og gør noget for din inspiration og visions skyld. Med dette vil du fortsætte med at forbedre dig.

Med dette sagt hænger din eksistens som kunstner både sammen med din hjerne og intuition, så se frem til ”glade uheld”, når noget går bedre end din oprindelige vision.

Se dig for ved uheldige, tilfældige og uplanlagte møder med folk, steder, planter og fisk, der måske får din intuition til at skingre som en sindssyg – ”Der er det, din idiot! Hold op med at tænke og lyt til mig!” fordi dette også er en del af at være kunster.

Som et sidste ord, forlader jeg jer med at citere fra Laozi i Daodejing:

"Giv liv til ting, tag dig af dem,

Giv dem liv, men uden at besidde dem,

Handl, men uden at stole på dine egne evner,

Led dem uden at styre dem –

Dette kaldes dybsindig dyd"

---