Aponogeton-slægten har vi næsten alle stiftet bekendtskab med i vore akvarier, og det er ikke så mærkeligt, idet den er den smukkeste plante-slægt vi overhovedet kan få i vore akvarier - simpelthen..! De er da også ofte at finde i handlen, især først på året.
Aponogeton madagascariensis (Fig. 1.)
Det navn vi oftest støder på, og som er det korrekte, er Aponogeton madagascariensis. Den kommer fra, som man kan se på navnet, fra Madagascar, hvor man kan finde den i højder op til 1.800 m over havets overflade. Den vokser både i stærkt strømmende bække, ved vandfald og i stillestående vande.
Temperaturen er også derefter, da man kan finde den hvor temperaturen er på 18°C og helt op til over 30°C. Vandets hårdhed kan svinge fra 0 til 8°DH.
Det der netop kendetegner denne plante, er at bladene ikke har plantevæv mellem bladribberne. Bladenes størrelse kan svinge fra 1,5 til 3 cm bredde, og være fra 16 til 55 cm lange. Jamen hov..! - de små tal henviser til jo Aponogeton henkelianus. Joh, det kan man jo godt sige, men A. henkelianus er ikke en underart af A. madagascariensis, men et synonym for A. madagascariensis. Ligeledes er A. fenestralis et synonym til planten.Man troede før at det drejede sig om to arter, da forskellen mellem de to planter er ret tydelig. Udover størrelsen på bladene, er ribberne på A. madagascariensis tynde og bladene har derfor "store" huller. Hos den anden er bladribberne tykke, og hullerne er derfor meget mindre.
På voksestederne blomstrer A. madagascariensis hele året. Blomsterstandene som er gule til hvidlige, består af 2-5 aks. Efter at blomsterne er befrugtet, skifter disse farve, og bliver nu lyserøde eller rødviolette.
I akvariet er den dyrket med forskellige resultater. Den er - selv det er enormt ærgerligt - ikke nogen god akvarieplante. Mange som har prøvet at have den under akvariekultur, har kun dårlige erfaringer med den. Men hos nogle akvarister - inkl. mig selv - har set A. madagascariensis i løbet af 3 til 4 måneder vokse så kraftigt at den fyldte et halvt 325 liters. prydakvarium.
Senere har jeg fået at vide, at grunden til denne kraftige vækst beror på to ting: Løget har været stort og kraftigt, samt, at for, at planten har haft mulighed for at gro så kraftigt, har den brugt sine reserver i det store løg - og her gik jeg og troede at jeg bare kunne det der med Gitterplanter. Nu nåede jeg at sælge den store plante inden den gik i hvileperiode, så jeg har ikke set løget efter vækstperioden, men det skulle iflg. Claus Christensen være næsten tømt for vækstreserver. Man kan altså ikke holde A. madagascariensis over en længere periode - det er i hvert fald meget svært..!
Normal 0 21 false false false DA X-NONE X-NONE MicrosoftInternetExplorer4 //
Aponogeton boivinianus (Fig. 2.)
En anden særpræget Aponogeton som egentlig kun egner sig for store akvarier. Også den kommer fra Madagascar hvor den kan findes i hurtigtstrømmende floder. Knolden er linseformet og diameteren ligger på ca. de 5 cm. Blomsterstanden er med 2 eller 3 aks, som bøjer en smule udad.
Bladene er flaskegrønne og de er kraftigt hammerslåede, hvilket giver dem et særpræg i den meget dekorative ende af skalaen. Bladene hos A. boivinianus kan blive op til 60 cm lange og op til 5 cm brede. Den har dog én utroligt irriterende ulempe foruden størrelsen - nemlig at den har en tendens til at lægge bladene ned og nærmest dække for de mindre planter som står i dens umiddelbare nærhed.
I akvariet holdes den bedst på temperaturer på mellem 20 til 240C. Den skal have et godt lys, og et næringsrigt bundlag. Den har ingen udpræget hvileperiode, men alligevel bør man rense løget for gamle blade.
Normal 0 21 false false false DA X-NONE X-NONE MicrosoftInternetExplorer4 //
Aponogeton ulvaceus (Fig. 3.)
Også denne plante kommer fra Madagascar, hvor den lever i stillestående eller hurtigtstrømmende floder og bække. Vandet på dens voksesteder kan være kalkholdigt, op til 80DH. Knolden er rund og størrelsen ligger på ca. de 30 mm i diameter. Knolden kan være stikkende grundet de gamle bladskeder på denne.
De lysegrønne blade er næsten gennemsigtige og den bølgede kant kan få bladene til at sno sig - altså hvis planten har gode forhold. Størrelsen på bladene kan variere fra 4 til 8 cm i bredden, og 20 til 35 cm i længden.
Blomsterne er gule, og blomsterstanden kan bestå af 2 til 5 aks (tegning, se Gælle Tidende nr. 2-'94 s. 12). A. ulvaceus formeres kønnet, og hos planter der har haft en hvileperiode på 8-100C i 1 til 3 måneder, udvikles frøene. Selv om planten ikke stille de store krav til akvaristen, er den dog vanskelig at formere.
I hvileperioden taber planten alle sine blade, og kun knolden er tilbage. Når den efter hvileperioden igen går i gang, gør den det så den næsten kan tage pusten fra enhver. I løbet af 10 til 15 dage kan den vokse op til 25 cm. Den er én af de bedste og kønneste Aponogeton-arter til akvariet, blot skal man sørge for at temperaturen under vokseperioden ikke kommer under 20° C, da væksten derved går i stå, og planten kan dø.
Aponogeton undulatus (Fig. 4.)
Nu er vi taget over det Indiske Ocean til Indien, hvor A. undulatus bla findes, men den kan også findes i Thailand og Malaysia, hvor den vokser i vandhuller og kanaler.
Denne art adskiller sig fra de andre Aponogeton-arter ved at være vivipar. Blomsterne er skiftet ud med knolde hvorpå blade og rødder vokser frem, og unge planter udvikles i spidsen af disse knolde. På hver blomsterstand der i modsætning til de foregående arter kun har én aks, kan der udvikles op til 12 nye planter. En enkelt plante kan på en vækstsæson udvikle op til 10 blomsterskafter. Når stilkene visner ned til hvileperioden, kan de små nye planter sættes i bundlaget.
Bladene er fra lysegrøn til mørkegrøn, hvilket giver dem et dekorativt mosaik-mønster. Bladene kan blive op til 4 cm brede og helt op til 60 cm lange. Bladene har en bred nerve, og kanten af bladene er bølget. Løget er lille, kun ca 1 cm i diameter.
I akvariet er A. undulatus en taknemlig plante, der vokser villigt i middelhårdt til hårdt vand. Dens tilpasningsevne til akvariemiljøet er stort, da den kan vokse i vand som er rigt med organiske stoffer, altså hvor der er for mange fisk.
A. undulatus' udbredelsesområde er meget stort, og der er derfor en meget stor variation indenfor arten. Niels Jacobsen skriver i bogen, AKVARIEPLANTER I FARVER, at der i Thailand findes en smalbladet form af A. undulatus, som er blevet kaldt Aponogeton stachysporus. Ikke nok med at den udvikler småplanter, men den udvikler også blomster på samme stilk.
Normal 0 21 false false false DA X-NONE X-NONE MicrosoftInternetExplorer4 //
Aponogeton natans (Fig. 5.)
Denne plante er udbredt i Indien og på Sri Lanka, hvor den lever i søer og langsomt flydende vandløb.
Her er en Aponogeton for dem som enten vil have "almindelige" undervandsblade eller flydeblade. Undervandsbladene er kortstilkede og har bølget kant. Flydebladene er let aflange og er hjerteformet ved bladbasis.
Men man kan ikke vælge begge bladtyper på samme plante, da når flydebladene får lov at udvikle sig, dør undervandsbladene. Man skal derfor knibe flydebladene af, hvis man vil beholde undervandsbladene. I blødt vand er flydebladene holdbare.
Blomsterstanden har bare et aks, og blomsterne kan være hvide, røde eller violette i farven.
A. natans kræver en god og kraftig belysning, samt et næringsrigt bundlag. Endvidere er det nødvendigt at give den en hvileperiode, hvor opholdet ikke bør være for køligt, men meget gerne tørt. Temperaturen i akvariet bør ligge mellem 22 og 28° C.
Normal 0 21 false false false DA X-NONE X-NONE MicrosoftInternetExplorer4 //
Normal 0 21 false false false DA X-NONE X-NONE MicrosoftInternetExplorer4 //
Aponogeton crispus (Fig. 1.)
A. crispus kan man finde på Sri Lanka, hvor den vokser i floder, søer og damme, og det i højder op til 1000 - 2300 meter over havets overflade. Vandtemperaturen på findestederne kan svinge fra 15 - 25° C. Rhizomet er aflang og kan være op til 25 mm i diameter.
Bladene kan være forskellige i form og størrelse, da der her er tale om to typer: en højlands- og en lavlandstype. Lavlandsplantens (Fig. 1.) blade er ca. 25 mm brede og 25 - 30 cm lange. Ydermere er lavlandsplantens blade krusede og mere spidse end højlandstypens. Lavlandsplanten kan udvikle flydeblade.
Højlandstypens blade er op til 50 mm brede og bare 20 - 25 cm lange. De er afrundede i spidsen, og let bølget i kanten. Farven på bladene kan for højlandstypen være rødbrun.
Bladene er længere end bladstilken, og områderne mellem bladnerverne er ofte uregelmæssigt farvet i mørk grøn til olivengrøn, således at bladene kan få et mosaikagtigt udseende. Blomsterstanden, som kan blive op til 25 cm lang, har bare et aks, som forlænger hele blomsterarrangementet med yderligere 15 - 17 cm. Blomsterne er smukt hvide eller lysviolette.
I akvariet er den en af de nemmeste Aponogeton-arter - selv hårdere vand synes ikke at genere den. Blot skal der være grøde i bundlaget.
Aponogeton echinatus
Minder utroligt meget om den foregående (derfor ingen tegning), og den er da også igennem tiderne fejlagtigt blevet solgt og dyrket under navnet A. crispus. Den kommer fra det sydlige og centrale Indien, hvor den vokser på mudret bund i søer og damme, fra lavlandet og op til 1300 meter over havets overflade.
Rhizomet er aflang og op til 1,5 cm tykt. Blomsterstanden har bare et aks, og de små blomster kan være hvide, blålige eller lysviolette. De 10 til 15 mm lange frugter spirer med det samme, og planten er let at formere ved frø.
Bladene kan blive mellem 30 - 40 cm lange, og 1 - 2 cm brede. Bladene er skøre og let gennemsigtige, samt let bølget i kanten. A. echinatus kan udvikle flydeblade i akvariet, men disse knibes af hvis man vil beholde de smukke undervandsblade. Man kan også sætte den i let skygge, derved hindrer man planten i at sætte flydeblade.
Den trives bedst i gammelt bundlag, men er ellers nem at have med at gøre. Den flotteste plante får man hvis man giver den en åben plads, og en kraftig belysning. Den breder sig derved lidt ud, og bliver derved en meget smuk solitærplante.
Normal 0 21 false false false DA X-NONE X-NONE MicrosoftInternetExplorer4 //
Aponogeton rigidifolius (Fig. 2.)
Kommer fra Sri Lanka, hvor den vokser i langsomt-flydende floder i den sydvestlige regnskov. Rhizomet skiller sig ud fra de andre arter ved at være krybende, som en slags rodstængel. Fra hver rhizom kan der udvikles op til 10 planter.
Bladene er læderagtige og grove. Farven er brungrøn, men de unge blade er mere rødbrune. Bladene er skøre, og knækker let. De er mere eller mindre krusede i kanten. Bladene kan blive op til 100 cm lange og op til 4 cm brede. Blomsterstanden har bare et aks, og blomsterne er hvidgrønne - hvis der er noget der hedder sådan..!
A. rigidifolius er desværre ikke helt nem at have med at gøre, da den i almindeligt hårdt akvarievand får pletter og lige så stille dør. Den kræver blødt vand, jerngødning, masser af lys - og plads..! Temperaturen holdes på 22 - 26°C, og den blomstrer kun sjældent i akvariet. Den har dog et plus, udover bladenes farve - den har ingen hvileperiode..!
Normal 0 21 false false false DA X-NONE X-NONE MicrosoftInternetExplorer4 //
Aponogeton elongatus (Fig. 3.)
adskiller sig fra de andre ved at komme fra Australien. Den er meget forskellig i form og størrelse, hvilket gør den meget spændende - og svær at beskrive kort. Generelt kan siges at blomsterne på den enlige aks er gule, og planten blomstrer først når den har udviklet flydebladene.
Planten er særdeles velegnet til akvariebrug, også i mindre akvarier da nogle af formerne bare bliver 30 cm høje. Den er lige så nem at holde som A. crispus, og de forskellige vækstformer holder sig i akvariet. Den kan tåle temperaturer helt ned til 8° C uden at tage skade.
Af Tage Falz Billeskov
Falz.dk