| 15 April 2008
Denne artikel handler om udvikling og vedligehold af et akvarium, som jeg har udendørs i gården til vort hus. På grund af det held, jeg har haft med det (omlagt for nylig) gengiver jeg den her.
Al den tid, jeg har dyrket vandplanter, har jeg anset lys for at være en fundamental og begrænsende faktor for planternes udvikling.
På grund af økonomi og plads, har jeg aldrig haft så meget lys, som jeg ønskede mig.
Hvis der kom alger var det på grund af for lidt lys, der var for meget nitrat, hvis en plante ikke fik den rigtige røde farve, selv når en plante voksede for meget og skyggede for Glossotigma-tæppet, var manglende lys problemet.
Når der ikke var plads til flere lysstofrør under akvarielåget, så måtte jeg spørge mig selv: Hvordan får jeg mere lys?
Om morgenen var der en times tid med sol på akvariet, og så kunne jeg se, at selv et stort område af Lilaeopsis boblede. Planterne selv gjorde mig opmærksom på det. Når jeg stod op om morgenen, kiggede de alle sammen hen mod vinduet. Vil I have mere lys?....I skal få så meget lys, at I bobler.
Jeg udnyttede, at jeg om sommeren havde afmonteret akvariet, så ved hjælp af et gammelt bord og noget vinkeljern arrangerede jeg et stativ, der hvor der var sol flest timer af dagen og satte akvariet ovenpå.
Installationen

Akvariet måler 100 x 30 x 40, altså ca. 120 l (31 gallons) brutto, så jeg anvendte 100L for udregning af gødningsmængden.
Bundlaget er en blanding fra tidligere akvarieanlæg med rester af ler, humus, rødder og andre organiske rester. Senere tilføjede jeg nogle liter Seachem fluorite.
Filtersystemet er en Fluval 104 fyldt med filtersvampe. Cirka hver 30-40 dage erstatter jeg hele indholdet med nye svampe fordi filterets funktion er rent mekanisk. Lige fra begyndelsen har jeg stolet på, at planterne og substratet klarer kemisk og biologisk filtrering.
CO2-tilskuddet kommer fra en flaske CO2 på 5 kg forbundet med en magnetventil plus et digitalt tænd/sluk-ur. CO2´en kommer ind i vandet via en keramisk
diffusor placeret direkte ved siden af indtaget til filtret, så det opløser CO2 i vandet. Boblestenen har i sig selv kun kraft til at holde et højt niveau af CO2 i akvariet, men på den måde optimerer jeg bedre forbruget af CO2.
For øjeblikket tilfører jeg CO2 24 timer i døgnet delt op med 2 timer tilførsel og 3 timer uden tilførsel: fra 4 til 6, fra 10-13, fra 16-18, 22-00. På den måde opnår jeg et CO2-niveau så højt som fiskene tillader og stabilt både om dagen og om natten.
Vandtemperaturen var til at begynde med styret af et varmelegme på 100w, men det blev hurtigt for lidt til at opretholde en temperatur hele natten på mindst15-18 grader. For øjeblikket bruger jeg et varmelegeme på 300 w, som gør det muligt for mig at holde vandet på 22 grader hele natten, med stigning til 26 grader når der er sol på hele akvariet.

Vandet, jeg anvender, er udelukkende almindeligt vand til at fylde akvariet op med og osmosevand (ca. 3L om dagen) til at erstatte det fordampede. Håndheden i vandet skifter ganske lidt året igennem, men ifølge mine seneste tests er der en samlet hårdhed på dGh 24, dKh 8º og ph 7,4. De sidste kemiske analyser som vandforsyningen har givet mig adgang til (2001) viser slet ingen nitrater og fosfater.
Jeg skifter 20 l vand hver 7. til 10. dag.

Da jeg stillede akvariet op placerede jeg en perforeret slange i bunden af akvariet med den hensigt at fordele en del af gødningen igennem den. Hensigten var at forsyne planterne med gødning uden at give den i vandet til algerne. Jeg anvender den stadig regelmæssigt, og jeg har ikke bemærket hverken god eller dårlig virkning. Gødningen fordeler sig i vandet på mindre end 12 timer.
Jeg anvender udelukkende solens lys til akvariet. Det er placeret et sted i gården, hvor det, selv om vinteren, får mindst 2 timer direkte sol om dagen. Om vinteren står solen op efter kl. 7 om morgenen og den går ned lidt før kl. 6 om aftenen. På grund af gåsterdens form og de omkringliggende bygninger er de “effektive” solskinstimer kun fra kl. 9 til kl. 17. Nedenstående grafik, som er foretaget med en lysmåler på et kamera, giver en idé om solmængden på akvariet i slutningen af januar.
Gødning
Til gødskning anvender jeg dagligt en sæbeautomat fyldt med en hjemmelavet opløsning af landbrugsgødning bestående af kaliumnitrat, kaliumsulfat og kaliumfosfat og holder en niveau på 2 mg/l N – 0,1 mg/l P og 3 mg/l K.
Planter og fisk

Fiskebestanden i akvariet er sammensat af et dusin Tanichthys Albonubes, 6 Rasbora heteromorpha og 6 andre (Otoncinclus arter) samt 10- 12 snegle (Pomacea) samt andre ikke-købte. Neonfisk og Rasbora har regelmæssigt unger, men der er ikke mange små der overlever. Ind imellem har jeg set guldsmedelarver og nogle orm i jorden. De sidstnævnte kommer uden tvivl fra den brugte jord jeg har anvendt.
Listen over planter er meget lang og der er eller har været ca. 30 arter i akvariet. For øjeblikket er der følgende planter:
Flydeplanter
- Eichornia crassipes
- Lemna minor
- Pistia spp
- Riccia fluitans
- Salvinia minima
Stængelplanter & Roset planter
- Althernanthera reineckii
- Crassula helmessi
- Cryptocoryne Balansae
- Cyperus helfferi
- Didiplis diandra
- Echinodorus tenellus
- Eustralis stellata
- Hemianthus micranthemoides
- Heteranthera zorestifolia
- Higrophila corymbosa angustifolia
- Hydrocotyle leucocephala
- Hygrophila polysperma “Roseanervig”
- Juncus repens
- Limnophila aquatica
- Limnophila aromatica
- Ludwigia verticillata inclinata “cuba”
- Lugwigia repens
- Lysimachia aurea
- Micranthemum umbrosum
- Myriophyllum aquaticum
- Nesaea crassicaulis
- Rotala rontudifolia “green” & “red”
- Rotala sp. ‘’Nanjenshan'’
- Tonina fluviatilis
forgrundsplanter
- Bacopa caroliniana
- Eleocharis acicularis
- Glossostigma elatinoides
- Hemianthus callitrichoides
- Hydrocotyle verticillata
- Lilaeopsis brasiliensis
- Marsilea drummondi
- Micranthemum micranthemoides
Næsten alle arterne har jeg tidligere dyrket i indendørs akvarier med 1watt lys pr. l vand.
Plantedyrkning

Akvariet blev anlagt den 1. oktober 2004 med planter fra det nedlagte akvarie, så når det gælder de planter, der vokser i bundlaget så var tilpasningsperioden meget kort, og de voksede rigtig godt helt fra begyndelsen.
Hetheranthera og Micranthemum umbrosum har klaret sig fint, men specielt har jeg noteret mig, hvordan Lilaeopsis/Eleocharis har bredt sig. Disse arter vokser meget bedre end ved kunstigt lys og de må beskæres ofte for at holde dem på plads.
Andre arter, som har vokset specielt godt, er Myriophillum, Glossostigma, Bacopa caroliniana, Ludwigia repens, Juncus repens, Potamogeton og Limnophila.
Alle flydeplanterne inklusive Riccia klarede sig ikke godt da det blev vinter og temperaturen i vandoverfladen faldt til 6-7 grader om natten. Faktisk voksede Riccia bedre, da den var helt nedsænket i vandet end da den flød i overfladen. Pistia og Eichornia ville være gået til, hvis jeg ikke havde flyttet dem til et indørs akvarie. Det var nok kun Salvinia minima og Lemna, der klarede at flyde i 22 grader varmt vand med en lufttemperatur på kun 6 grader.
Problemer
Problemet med forskel i temperatur mellem overflade og dybere nede kunne jo forventes, men et andet problem beslægtet med det foregående overraskede mig:
den dårlige vandcirkulation i zoner med tæt bevoksning. Plantetætheden i nogle områder var så stor, at vandcirkulationen var så reduceret at der blev “lommer” med en temperatur betydelig lavere end i resten af akvariet. Jeg opdagede det en dag jeg var ved at omplante skud af Eustralis stellata. Jeg lagde mærke til, at de ikke bare ikke havde slået rod i bundlaget, men at der blev dannet nye rødder ovenfor bundlaget, ja de syntes at flygte opad fra bunden.
Jeg kunne ligefrem mærke forskel i temperaturen i tæt bevoksning specielt mellem skuddene af Micranthemum umbrosum og Eustralis.
Jeg er ikke nogen stor fan af varmekabler i bundlaget, men i brugen af dem kunne måske være interessant i den form for akvakultur, jeg bedriver. Og så være opmærksom på, om vandcirkulationen bliver bedre i de tætteste zoner af akvariet, eventuelt bruge en ekstra cirkulationspumpe.
Nu da vi er ved at være færdig med vinteren har problemet løst sig selv.

Alger
Indtil videre har jeg ikke haft alvorlige problemer med alger.
Lige fra starten har jeg sørget for holde niveauet af næringsstoffer så stabilt som muligt og undgået store udsving, overskud/underskud af makronæringsstoffer, med daglig tilførsel af gødning og stor plantetæthed.
En måned efter etableringen af akvariet havde jeg et lille angreb af brunalger (mærkelig nok forårsaget af mangel på lys). Det blev løst ved at sætte flere planter ind samt ved brug af hævert ved udskiftning af vand.
I et andet tilfælde havde jeg et let angreb af cyanobakterier på skud af Micranthemum umbrosum. Det varede næppe mere end 6-7 dage og blev løst ved at forbedre vandcirkulationen i det område.
For øjeblikket er der nogle grønne trådalger i det allertætteste af bevoksningen, hvor vandcirkulationen er dårligst; til tider river der sig små totter af tråde løs.
Udskiftning af planter
De planter, der har lidt mest ved ændringen er uden tvivl undervandsplanterne, specielt Rotala rotundifolia. Denne plante kom fra det tidligere akvarie, hvor den udviklede sig normalt sådan som vi er vant til at se den: tynde stængler som bøjer sig, når de nærmer sig overfladen, så de vokser horisontalt. Fine langstrakte blade med en orange tone efterhånden som stilkene bliver højere.
Efter at være sat i det udendørs akvarie, begyndte planten at nye runde blade næsten magen til dem i kultur over vandet, tykke, stive stilke, der ikke bøjede sig ved overfladen, men let strakte sig op over. Forresten, en stilk, som blev omplantet startede med at få langagtige, fine blade, men efterhånden som den blev højere tabte den disse og fik nye tykkere og mere runde.

Mens jeg etablerede det udendørs akvarie lå Limnophila aquatica næsten et par uger og flød i en balje et skyggefuldt sted. Da jeg var færdig, satte jeg to stykker på 4-5 cm´s længde i akvariet. De voksede fantastisk lige fra begyndelsen. Så snart den var vokset fra af skyggen af de andre planter begyndte den at ændre bladene fra de kendte hårlignende til hele blade magen til bladene i en overvands-kultur. Da den nåede overfladen fortsatte den med at vokse 10-15 cm op over overfladen og satte blomster. Det, der til at begynde med var en stor overraskelse er i dag blevet en stor ulempe: absolut alle planter, jeg har sat, vil gerne blomstre. For øjeblikket har jeg kun beholdt 2 eller tre planter, som jeg hele tiden kniber med den hensigt (uden held) at de ikke skal sætte blomsterstilke.
Med en anden Limnophila har det været lige modsat. Limnophila aromática blev plantet i slutningen af december. Den voksede kraftigt med det samme, ændrede sine blade ganske lidt og aftog i vækst.
Hvis jeg klippede en stykke af og plantede det, voksede det indtil det nåede ud af skyggezonen. Derefter aftog væksten til næsten ingenting, måske et par milimeter om ugen.
Nesaea craussicaulis blev plantet i slutningen af januar. Midt i februar var den nået 10-15 cm over overfladen og den fortsætter med ranke stængler og fortsat blomstring.
Riccia fluitans reducerede sin vækst kraftigt i vintermånederne og som jeg tidligere har nævnt voksede den betydelig bedre fæstnet til bunden end flydende. Til at begynde med gav jeg temperaturforskellen i vandoverfladen skylden, men da vinteren var ved at slutte og timerne med lys blev flere uden at de lave nattemperaturer var steget mere end 2-3 grader er væksten eksploderet.
Jeg var klar over betydningen af lysperiode for igangsætning af blomstring og udvikling af kultiverede arter, men jeg havde ingen anelse om hvor meget denne faktor kunne påvirke udseendet hos nogle arter.

Jeg afventer nu sommermånederne, og flere timers solskin for, at bekræfte denne observation, men indtil videre er det tydeligt at, specielt for nogle arter, som Rotala, lys intensiteten og lystiden, drastisk ændrer planters morfologi under vand.
For øjeblikket er jeg ved at returnere nogle arter til indendørs akvarier med længere lysperioder for at se, hvordan de udvikler sig, og for øjeblikket ser alt ud til, at pege på lysperioden som udløser af disse ændringer.
Original sproget version her: Trebol-A
Frit oversat med tilladelse.




